Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
[Pseudiöne affinis G. O. Sars (Fig. 36, 7—8).
Hunnen aflang, ikke meget usymmetrisk, bredest paa
Midten. Hovedet meget bredt, med bred, i Kanten glat
Pande-bræmme, og smaa Øjne. Haleleddenes Sideflige brede,
afrundede, men uden store bagudrettede Flige saaledes som hos
P. hyndmanni. Kæbefødderne som hos P. hyndmanni. Benene
lange, rager ud til Siden. Farven hvidlig, med Rugeposens
Blade brun-violette. Længde 10 mm.
Hannen bred, uden skarp Overgang mellem Krop og Hale.
Farven lysgullig. Længde 2 mm.
I Gællehulen af Pandalus montagui.
Ikke fundet i Danmark, men kendt fra Oslofjord (Drøbak).
Iøvrigt kun kendt fra V. Norge (bestemt Findested ikke
noteret) og Skotland (Clyde).
Pseudiöne boreålis Gaspers og P. tuberculåta
Caspers er ikke fundet i danske Farvande, men er beskrevet
1939 fra den dybe Rende ved Helgoland og fra nogle Steder
i sydlige Nordsø uden nøjere Stedsangivelse. De findes begge
i Gællehulen af Thalassinen Callianassa subterranea Mont.1),
og da Værtdyret er fundet en Del Steder i danske Farvande
fra Jydske Rev rundt om Jylland til Frederikshavn, samt
ved Sverige i Fjordene N. f. Göteborg, Slikbund, 30—60 m,
er det højst sandsynligt, at Snylterne ogsaa vil kunne findes
hos os.
P. boreålis Caspers (Fig. 37, 1—2).
Hunnen bred, pæreformet, ikke meget usymmetrisk;
største Bredde ligger udfor forreste Tredjedel. Halens
Sideflige meget lange og spidse, mindst ca. 4 Gange saa lange
som brede, glatte. Længde 3—5 mm. Hannen har Hovedet
regelmæssigt ovalt, tydelig skilt fra 1. Kropled. Øjnene
tydelige, sorte. Kroppen fortsætter sig i Halen uden særlig
Overgang. Længde 1,3 mm.
Callianassa er ikke omtalt i Deeapoderne i Danmarks Fauna
Nr. 9, 1910, da den først i de sidste Aar er fundet ved Danmark
(se E. M. Poulsen, Vid. Meddel. Dansk Naturh. Foren., Bd. 104,1940,
S. 229).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>