Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bagfra og ovenfra hvælvet Hinde, saa at blot en
Sprække, Øreaabningen, leder ind til Hulheden,
Trommehulen, f. Eks. hos Stenobothrus. Paa sidste Led findes
hos Hunnen Æglægningsskeden, som bestaar af 2 øvre
og 2 nedre Klapper; disse Klappers Form er ret
karakteristisk for hver enkelt Art (Fig. 14). Af de 3 Par Ben
Fig. 14. Bagkropsspidsen (set fra Siden) hos Q af forskellige
Markgræshopper. a Stenobothrus parallelus, b St. viridulus, c St. apricarius,
d St. bicolor, e St. biguttulus, / St. dorsatus, g St. albomarginatus,
h St. rufipes, ø øvre Klapper, n nedre Klapper.
er Bagbenene kraftigst udviklede. Laarene er svære, og
Skinnebenene lange. Langs de sidstes Overside sidder
to Rækker af stærke Torne, hvis Betydning endnu er
ukendt. Yderst paa hver af Bagskinnebenene sidder 4
bevægelige Torne, der stemmes i Jorden, naar
Springet skal foretages. Dækvingerne er uigennemsigtige,
skindagtige og holdes tagstillede i Hvilestilling.
Flyvevingerne er tyndere, mer eller mindre gennemsigtige,
meget bredere end Dækvingerne og foldes sammen
som en Vifte, naar de ikke bruges. De vigtigste
Ribber i Dækvingerne er Costalribben, der løber langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
