Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[St. rufipes Zett. Palpernes yderste Led hvide.
Forbrystet gulbrunligt eller grønligt med to sorte Længdelinier og
lyse Sidelister. Dækvingerne brune og ude mod Spidsen med
et lyst Tværbaand; hos Q er Dækvingernes bageste Del oftest
grønt. Flyvevingerne brunlige, særlig mod Spidsen. Hos tf er
Baglaarene undertiden røde, Knæene sorte, og
Bagskinnebenene altid røde; hos Q. er de brune. Hannens Bagkrop er
ved Roden oventil sort, underneden gul, og Spidsen rød; hos
Q er den ved Roden oventil brun, underneden gulrød eller
grøngul. L. tf 13—16mm; Q 19—24mm.
Denne Art, der i Skikkelse og navnlig i Sidelisternes Form
ligner St. viridulus ikke saa lidt, forekommer i hele Europa
fra Østergøtland i Sverige til Middelhavet. 1 Danmark er den
endnu ikke funden; men den vil sikkert træffes her. Den
opholder sig paa tørre, sandede Marker.]
5. St. apricårius Linn. Følehornene lange; Kroppen graa
eller graagrøn, nedenunder hvid eller gulagtig. Hannens
Dækvinger brunlige, forholdsvis korte og brede og med et bredt
Discoidalfelt, der er forsynet med parallele Tværribber (Fig. 15).
Hunnens Vinger med samme Farve men slankere og nævnte
Felt med uregelmæssigt Ribbenet. Bagskinneben gule. L. tf
15—16mm; Q 18—22m™.
Synes at være meget almindelig i Sydsjælland, paa Falster
og Lolland. I Jylland er den funden ved Skanderborg, hvor
den er almindelig. Den vil sikkert findes mange flere Steder.
6. St. biguttulus Linn. (Fig. 20). Hos Q er Følehornene
forholdsvis korte, og de enkelte Led er først fra det ottende
længere end
brede. Farven
grøn -, brun
-eller rødagtig,
meget
varierende. Dækvingerne med en
Række mørke Pletter
langs Midten og
med en hvid Plet foran Spidsen. Hos tf er Dækvingernes
Forrand meget stærkt fremadbøjet, saa at Subcostalfeltet bliver
bredt. L. tf 13—15mm; Q 17—22mm.
1U-
Fig. 20.
Højre Forvinge af Stenobothrus biguttulus tf.
Bogstaverne har samme Betydning som i Fig 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
