Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
baade Haleviften og flere eller færre af
Halefødderne. Hos Eremitkrebsene er Halen blevet
til en blød, kun utydelig leddelt Sæk, der altid
skjules i tomme Sneglehuse, og hos Cumaceernes
Hunner findes altid kun det bageste Par
Halefødder.
Hele Dyrets Overflade er dækket af et
Hudskelet af Chitin, der altid er tyndt og bevægeligt
i Leddene; men uden for Leddene er det stift og
har en større Tykkelse. Hos nogle Former, f. Eks.
Rejerne, er det hornagtigt og mer eller mindre
gennemsigtigt; men hos andre, som f. Eks. Hummer,
Krebs og Krabber, er det ugennemsigtigt og
stenhaardt, fordi der er aflejret kulsur Kalk deri. Det
er indlysende, at et saadant haardt Skelet ikke
kan udvides; Væksten foregaar da paa den Maade,
at Dyret med visse Mellemrum afkaster Skallen.
Inden hvert Skalskifte dannes en ny, blød Hud
indenfor den gamle Skal. Paa de gennemsigtige
Larvestadier kan man lige før Hudskifterne tydelig
se den nye Hud med sine Torne og andre
Fremspring ligge indenfor den gamle, og da Pladsen jo
er meget kneben, kan man f. Eks. træffe nogle af
Tornene krænget delvis ind i sig selv. Hudskiftet
indledes med, at Skallen revner mellem Krop og
Hale, eller tillige midt ad Skjoldets Rygside
(Hummeren). Gennem den frembragte Revne kryber
Dyret baglænds ud, og saa længe Huden er blød
og strækkelig, kan Dyret vokse; men snart er
Huden saa haard, at Væksten standser, og Dyret
kan da ikke vokse videre, før et nyt Hudskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
