Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
alle Halefødderne bredere for at give Plads til Æggene.
Farven sortegrøn med rødt paa de fleste Smaaknuder.
Om Sommeren træffer man som Regel i hver Side af
Maven en kredsrund Kalkplade paa omtrent 5 mm i
Gennemsnit, den saakaldte Krebsesten; den er et Kalkforraad,
som benyttes til Hjælp ved Dannelsen af den nye Skal,
naar den gamle er kastet af, og blev tidligere anset for et
virksomt Lægemiddel.
Findes baade i rindende og stillestaaende Vand og
holder sig om Dagen skjult mellem Stene eller i Huller.
Den er et graadigt Rovdyr, som om Natten gaar paa Jagt
efter andre Dyr, især Fisk og Frøer eller endog sine egne
Brødre, naar disse lige har skiftet Skal og derfor endnu
er bløde. Ved Skalskiftet brister Skallen langs ud ad
Klosaksene og mellem Skjoldet og Halen. Skiftet
foregaar i 1. Leveaar 8 Gange, i 2. Aar 5 og i 3. Aar 3 Gange;
efter Kønsmodenhedens Indtræden i 4. Aar kun 1 Gang
aarlig (i Juli). Den nye Skal bliver haard paa omtrent
en Uge. Den afkastede Skal ædes for at skaffe Kalk til
den nye. Naar Krebsen er 4 Aar, indtræder Parringen
om Efteraaret; Sæden afsættes paa ♀’s Halevifte eller
omkring dens Kønsaabninger. Æggene lægges ved Nytaarstid
og klæber sig fast paa Halefødderne; i alt lægges omtrent
200 Æg hvert Aar. De
fleste Æg gaar til Grunde,
men i Maj—Juni kommer
dog omtrent en Snes
Unger frem (Fig. 47). De er
omtrent 10 mm lange og
ligner Forældrene; kun
er Kroppen meget
tykkere, og de mangler
Haleviften. De holder sig i
en halv Snes Dage med
Klosaksene fast til
Moderens Halefødder (Fig.
48); senere forlader de
Moderen og gaar paa
Jagt paa egen Haand.
Efter 3 Maaneder er de
20 mm, efter et Aar 40
mm, efter 2 Aar 90 mm. De kan blive 160 mm, hvoraf
Skjoldet 65 mm, og skal kunne opnaa en Alder paa mindst
en Snes Aar.
Findes i næsten hele Europa undtagen
Middelhavslandene, men er i Nordeuropa oprindelig indført: i
Danmark saaledes af Peder Okse midt i 16. Aarhundrede, i
Sverige lidt senere. Findes i Danmark næsten overalt og
Fig. 47. Nyfødt
Flodkrebs (lidt
over nat. Størr.)
(efter Huxley).
Fig. 48. H
Halefod af Flodkrebs
med
tommeÆgge-skaller (Æ) og to
Unger (efter
Hux-ley).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
