Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
meget bevægelige Eremitkrebs omkring og kan saaledes
stadig faa tilført Næring, medens Krebsen ikke blot har
den Fordel, at dens Hus stadig vokser efter dens Legemes
Form, men desuden faar sin bløde Hale og sine Æg i
hvert Fald delvis beskyttede; dette ses af, at der meget
ofte snylter Rhizocephaler paa de Eremitkrebs, hvis Hus
er nøgent, medens der saa at sige aldrig er Snyltere paa
dem med bevokset Skal. (Om Snylterne se under Arterne).
Goplepolyperne gaar meget hurtig til Grunde paa forladte
Skaller. Om Svampen Suberites ficus, der paa de tynde
Taarn-snegleskaller kan blive lige saa stor som en Valdnød eller
mere, angives det, at Svampen skal kunne helt lukke
Eremitkrebsen inde, saa at den bliver dræbt i sit Hus;
men dette er usandsynligt, idet Krebsen med Lethed vilde
kunne klippe Hul i den bløde Svamp med sine kraftige
Klosakse.
Mest interessant er dog Forholdet med Søanemonerne.
Desværre har man i den Henseende ingen Iagttagelser
over vore danske Arter; men i Norge, Sverige og England
findes der en Søanemone (Adamsia palliata), der lever paa
Eupagurus prideauxii. Søanemonen sidder saaledes, at
dens Mundaabning er lige under Krebsens Mund, og det
er sandsynligt, at Krebsen af og til stikker noget af sit
eget Bytte ind i Munden paa sin Gæst. Sikkert er det
derimod, at denne beskytter sin Vært med Nældeblærerne
paa sine Fangarme, og at den afsondrer en Kalkskorpe,
der forøger Størrelsen af Sneglehuset. Naar dette alligevel
bliver for lille, opsøger Eremitkrebsen sig en ny Bolig og
flytter med sine Sakse sin Gæst over paa den nye Skal.
Ved denne Behandling løsner Søanemonen sig let,
hvorimod den ellers altid ved Berøring trækker sig sammen
og suger sig ind til Underlaget endnu fastere end ellers.
(Efter Aurivillius; se Litteraturfortegnelsen).
Eremitkrebsene forsvarer sig ved at trække sig ind i
deres Skal, og de holder sig saa fast, at hvis man vil trække
dem ud, river man i hvert Fald nogle Ben af, hvis ikke
hele Halen bliver siddende. Ofte kan man dog faa dem
til selv at krybe ud ved at lægge dem i Ferskvand.
I Danmark findes 5 Arter fordelte paa 2 Slægter, der
ligner hinanden meget. Slægtskarakteren findes kun hos ♂;
♀ vil let kunne bestemmes ved Hjælp af Artsbeskrivelserne.
Oversigt over Slægterne.
♂ har ikke noget Vedhæng ved Roden af venstre
Ben af 5. Par....................... Eupagurus.
♂ har et stort krumt Parringsvedhæng ved Roden
af venstre Ben af 5. Par........... Anapagürus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
