Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
I. Caridea (Rejerne).
Formen i Reglen sammentrykt, Skallen
horn-agtig, ikke meget haard; ingen store Klosakse; store
Antenneplader. Hele Dyret mer eller mindre
gennemsigtigt. Pandetornen oftest stor, kraftig,
sammentrykt, med Tænder for oven og for neden.
Halen er en kraftig Svømmehale med stor
Halevifte og som Regel med et Knæk efter 3. Haleled,
saa at den kan slaas ind under Brystet, men
næsten aldrig rettes helt ud. Sidedelene paa 2.
Haleled saa store, at de ikke blot dækker forreste Del
af 3. Led, men ogsaa bageste Del af 1. Led; de er
størst hos ♀, saa der bliver større Plads for
Æggene. Følehornene oftest lange og tynde. Som
Regel er der smaa Klosakse paa de to første
Benpar, men aldrig paa 3. Par. Halefødderne har
Svømmehaar i Randen.
Ved Hjælp af Halefødderne svømmer de langsomt
fremad, medens de ved Hjælp af Haleviften svømmer
baglænds med stor Fart. Det er gode Svømmere, der med
en enkelt Undtagelse (Ferskvandsrejen, Palæmonetes
varians) alle lever i Havet. Det er gerne mindre Dyr, fra
20—100 mm lange; men af de danske kan dog den røde
Dybhavsreje (Pandalus borealis) og Glasrejen (Pasiphae
tarda) naa en Størrelse af 150 mm eller mere.
Oversigt over Grupperne.
1. 1. Par Kropfødder har ikke virkelige Klosakse;
men det yderste Led kan slaas ind mod den
lige afskaarne Forrand af det næste Led (se
Fig. 58 a, /).................... 1. Crangoninea.
1. Par Kropfødder har som Regel virkelige
Klosakse (Fig. 58 a, 2), der dog undertiden kan
være meget vanskelige at se; i hvert Fald har de
aldrig samme Form som hos Crangoniderne. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
