Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Knud havde Retten at stotte sig paa; men denne
maatte ogsaa have Knud, for at det for Danmark
heldige Resultat kunde fremkomme. Det er rimelig-
viis i Aaret 1027, at Danmark saaledes erholdt Ci-
deren til endelig, til blivende Sydgrcendse.
Det Slesvigske udgjorde endnu ikkun en Deel
af Jylland; dog fremtrccder det efterhaanden under
en egen Benævnelse, Sønderjylland, i Modscetning til
den nordligereDeel afHalvsen.I statsretlig Henseende
var det imidlertid endnu Eet med Norrejylland saa-
velsom med Fyen;sor dem Alle var Viborg Middel-
punktet: ikkun her bleve Kongevalgene stadfæstede;
men sit eget privatretlige Middelpunkt besad allerede
Sønderjylland: Urnehsved-Landsthing var i privat-
retlig Henseende for dette, hvad Viborg-Thing var for
den nordlige Deel. Det fremtræder ogsaa nu under-
tiden under en scerstilt Administration, om vi tsr
udtrykke os saaledes.I
Knud den Helliges Tid ncev-
nes den som Konge senere bekjendte OlufHunger som
Jarl i Sønderjylland; under Niels’s Regjering om-
tales en Eilef som saadan. Disse Jarler vare kon-
gelige Statholdere, som forte Regjeringen i Kongens
Navn, imod at oppebcrre en bestemt Deel af Ind-
tægterne. Vil man, saaledes som det undertiden
skeer, endeligen tildele dem Navn af Lehnsmcrnd, maa
man fee vel til, at denne Bencevnelse ikke kommer at
fljule sig i et urigtigt Begreb; at man tager Ordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
