Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^53^
vogt dig Garde, Bondemanden tommer! Disse Bon-
demand kjendte fuldkomment Terrainet; de maae ha-
ve forekommet Ridderne, der endnu fade nogenlunde
rolige tilhest paa Landeveien, dcemonisk skrcekkelige, naar
de midt i Sludets og Hagelbygens Slor svingede
sig paa deres Springstokke hoit over Bandfladen; de
maae have seet ud, ikke som Mennesker, men som
Aander, der tilhorte Vandet og Luften. De Fleste af
Garden b!eve jagede ud i Grofterne og druknede der.
Og nu kom Touren til Ridderne. Ditmarskerne lo-
be langs Veiens Sidegroster, og stak med deres Hel-
lebarder til Hestene, der fnysede og steilede og kastede
hist og her deres Ryttere under dem. Den tidligere
Rolighed gik over i det vildeste Raseri. Dampen,
som steg op fra de skummende og fnysende Heste, var
efter nogenlunde paalidelige Beretninger paa denne
vaade Dag saa tcct, at den tilligemed Hagelen og
Regnen aldeles blcrndede Ridderne. Denne var en
frygtelig Dag, paa hvilren, for at bruge Hvitfeldts
57rd, M mangen en k;on Helt blev, der ikke engang
bavde sit Svcerd uddragen. Denne Gang kom Dit-
marsken ikke at hore til Holsteen.
Men Ulykken var med Maget ikke forbi for
Hans, thi nu begyndte, for atter at tale med Hvit-
feldt, de Svenske at hinke, udentvivl som Folge af
dette Slags uheldige Udfald. Det var Steen Sture,
som hinkede forst. Og det blev ikke alene med Sve-
j l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
