Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
gesom Thronerne for Dieblikket i vor Perdensdeel,
begyndte alle Bispestole i det nordligere Europa at
ryste og bevcege sig. Men om Christian vidste man,
at han var luthersk sindet. Man havde desuden hort
Adskilligt om ham, som maatte gjore betcenkelig. Han
havde i sine unge Aar fort et letsindigt, vildt Liv.
Dette var vist nok ikke Noget, som kunde bevcege den
Tids catholske Geistlighed til, at vende ham Ryggen;
men hvorledes havde han ikke i sin Letsindighed viist
sig sindet mod Geistligheden? Man fortalte en Hi-
storie om ham, som udentvivl nu igjen fik det travelt
vg har gaaet uafbrudt fra Mund til Mund. Han
tjente som ung Mand i Morbroderens, Markgreven
af Brandenburgs Gaard, og fulgte engang med ham
til Rigsdagen. Under Rigsdagen indfandt Keiseren,
det var Carl den Femte, med sit Hos og de fornem-
ste af Rigsdagens Medlemmer sig i Kirken, for at
hore Guds Ord. En Fransiskanermnnk prcekede den
Dag, en heftig Munk, der fornemmelig blev heftig,
naar det afskyelige lutherske Kjcetteri randt hami Hu.
Naar han skjeldte paa dej Lnthersie, var han, som
Hvitfeldt sorsikkrer, "stundom oppe, stundom nede."
Prindsen, Christian, var ogsaa den Dag i Kirken, i
Morbroderens Folge. Han havde saaet Plads lige
under Prækestolen. Under Munkens heftige Udbrud,
naar han stnndom var oppe, stundom nede, var Chri-
stian udentvivl bleven opmcrrksom paa et Hul i Bun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
