Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
gende, og den Troppestyrke, som af hver Hertug skal
stilles i Marken, fastsccttes:
Ditmarskerne havde ester den sidste store Seier
ved Hemmingstedt endnu udviklet sig yderligere iFri-
hed og Selvfslelse: Seirens stolte Hjerteflag havde
flaaet idet srie Bryst, og havde bragt det til, at hvcelve
sig endnu hsiere og kraftigere. Det var et Folk af
Helte og af Konger, der bearbeidede Jorden imellem
Marsklandets fede Grave. Men dette Syn var ikke
lamger europceisk; det huede ikke lamger Europas Vie.
Sjcelen iDatidens enropcriske Statslegemer var Lehns-
forholdet. En Keiser eller Konge som hmeste Spidse,
Adelen og Geistligheden lidt nedenunder, der dog vare
det egentlig Charakterististe og Ivinesaldende ved
Bygningen, det Hele baaret af en lavtliggende, ncesten
usynlig, fortrykket, uhyre Masse af Bsnder og Bor-
gere, var det Billede, man gjenfandt overalt. En Und-
tagelse herfra var en Anomalie, som skurrede ikke alene
hos Keiseren og Kongen, hos Adelen og Geistlighe-
den, nei desvcerre! Fornedrelsen var kommen saa vidt,
at denne Anomcck udentvivl simrede stcrrkest hos
Bonderue og Borgerne. En Stat af frie Bsnder
var et UlMe, der deeE opvakte Foragt deels Affkye,
som om den havde indeholdt en Gudsbespottelse.. Man
sogte derfor ogsaa Et tilintetgjore den overalt, hvor
den viiste sig, 05 denne Bestrccbelse havde lykkedes
kun alt for vel. Det var ikkun, hvor Naturen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>