Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Huus’s. Denne Fare gjorde sig, ogsaa ester Forste-
fodselsrettens Indforelse, vist nok alligevel gjceldende
i sin hele Udstraknmg,, dog er det indlysende, at jo
flere herskende Familier, der kom at raade over Lan-
det, og jo svagere disse, med Undtagelse af den ene,
folgelig vilde blive, desto fuldstcendigere maatte Faren
befrygtes at ville fremstille sig. Alligevel vilde Stan-
derne ikke vide af Forstefsdselsretten, og det havde
neppe lykkedes Christian den Fjerde, at gjennemfore
den, dersom han ikke til samme Tid havde kunnet pege
hen til en dansk Nytterhcer, der var opstillet ved Kol-
ding, og til Skarer af dansk Fodsolk, som han tidli-
gere, klogt nok, havde ladet satte fra Fyen over til
Slesvig. Standerne lode sig imponere deraf, og gave
efter. Denne Maade, at fremkalde Afgjorelsen af et
constiwtionelt Stridspunkt paa, barer altfor meget en
modernere Tidsalders Scrrkjender, til at man ikke
maatte formode, at en ny historisk Periode staaer for
Dortcrrskelen. Og sabledes forholder det sig.
IFrankrige havde Richelien begyndt Kampen
mod Aristokratiet. Frankrige skulde ogsaa denne Gang
foregaae (5uropa med sit Exempel. Det maa ligge i
det franske Folks storre Pirrelighed., storre Sensibilitet,
storre Modtagelighed, at alle verdenshistoriske Over-
gange yttre sig forst hos det; at alt historist Udbrugt
af det forst kastes tilside. For Danmark var deune
nye Overgangstid vist nok endnu ikke kommen; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
