Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27^
sig til, at vandre de diplomatiske Underhandlingers
Vei, for ved de gunstigt sindede Stormagters Med-
virkning at ordne de holstenske Anliggender — og at
det maaskee vilde blive nsdvendigt, at vandre denne
Bei, burde Christian den Ottende have indjeet —
dersom denne Vei senere maatte befolges, var det af
Vigtighed, at de tydffe Fyrster ikke allerede havde
udtalt sig; at de ikke allerede havde erklcrret sig til
Gunst for en Bevcegelfe, der netop arbeidede for, at
fremkalde et Resultat, modsat det, som Christian den
Ottende maatte attraae. Havde disse Fyrster nemlig
ikke allerede udtalt sig, vilde det maaskee ved Stor-
magternes Indflydelse lykkes Danmark i Cabinettets
Stilhed, at bringe dem til at lcegge Baand paa deres
syndige Tilbsielighed efter Strikningerne Norden for
Elben, for at give deres Samtykke til den af Dan-
mark attraaede Ordning; men havde de allerede er-
klcrret sig i deres hele Folks Paahor, under disje
Folks ubeskrivelige Jubel, vilde dette vanskeligere lade
sig gjore;de vilde da ueppe kunne bevceges til, atter
at trcrde tilbage.
Derfor, hvorledes vi ogsaa betragte den danske
Konges og den danske Regjerings Optrceden i den
holstenske Arvefslgesag, enten vi betragte det aabne
Brevs Udeladelser, eller den Maade, paa hvilken man
senere sogte at gjennemfore dem, kunne vi ikke andet
end fordomme. Der aabenbarer sig overalt en saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
