Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NI
igjennem. Der var en anden Reform, som ogsaa of-
tere havde vcrret fremsat, der, om gjennemfort, ri-
meligviis ligeledes vilde fore til det samme Resultat.
Denne Reform gjaldt Valgloven. Kunde man bringe
det til, at faae den for Vcelgerne bestemte Census
nedsat, vilde en stor, hidindtil udelukket Deel af Be-
folkningen komme i Besiddelse af Valgrettigheden.
Denne Deel kunde vist nok ikke ansees for, at vcrre
mere ufordærvet; den kunde ikke ansees for, at fole
fterre og varmere, end denhoiere staaende Klasse, som
nu var i Besiddelse af denne Rettighed; men dens
StillingiSamfundet var saa underordnet; dens In-
teresser saa faa, saa simple, saa lidt foranderlige, at
den ikke kunde gjore sig Haab om, at denne Stilling,
at disse Interesser vilde kunne forbedres synderlig ad
Lovens Vei, saalcenge man vedblev at holde de Grund-
sætninger i Agt og LEre, hvis Efterlevelse man hid-
indtil havde anseet nsdvendig for ethvert Statssam-
funds Bestaaen, og at man ved Statsroret i Frank-
rige og i dette Lands lovgivende Forsamling ikke vilde
vende disse Grundsætninger Ryggen, maatte endnu
ansees for afgjort. Da nu denne Deel af Befolknin-
gen, som man sogte at scrtte i Besiddelse af Valgret-
tigheden, saaledes ikke havde nogen egen, ejendommelig
Interesse, som den ad Lovens Vei, ved Udfaldet af
Valgene til den lovgivende Forsamling kunde gjore
sig Haab om at fremme, var det at antage, at den
U>
Z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
