Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
5ens Navn vedblev man at holde i Agt og LEre;
man havde endog indstiftet egne Festdage til deres
Ihukommelse, saaledes som Tilfaldet var med Juli-
dagene. Denne Opoffrelse af det Egentlige ved Tin-
gen, medens man tilegnede sig dens Skal og dens
Navn, var charakteristis? for en Tid, der vcesentlig til-
hsrte de materielle Interesser, thi hvad bekymrede
disse Interesser sig. om, at Samfundet skjulte sig un-
der et falsk Navn? Et Navn! der endnu var min-
dre substantielt, end en Idee, et System! hvad be-
kymrede de sig overhovedet om deslige Pueriliteter?
De trak paa Skuldrene ad dem! Hvad, der var af
Vigtighed for disse Interesser, var, at tilegne sig et
Navn, der for Aieblikket havde Navnevcerdi; der netop
stod i Cours, og tilligemed Navnet en Ting, der
kunde indvirke gavnligt paa dem selv, — dette var
Noget at kjcempe for for en Nation, for en Sam-
ling af rolige, forstandige Mcend! Hvad, der saaledes
ligesiden 1789 saa umiskjendelig havde viist sig i
Frankrige, maatte fremkalde Frygten for, at dette
Lands pirrelige, let bevægelige Befolkning neppe igjen-
nem et langt Tidslob vilde kunne nyde en fri For-
fatning, og maaskee har denne Frygt ogsaa paatrcrngt sig
hine uegennyttige, modige Oppositionsmand, som igjen
i 1848 optraadte mod Het guizotske Ministerium.
Dog hvorledes det ogsaa maatte forholde sig hermed,
i ethvert Tilfalde kunne vi ikke undlade at sympathi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
