Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
matifl Natur udentvivl; en reen Fiction, hvilken, man
vist nok fluide have antaget, en stor Nations Sty-
relse og Repræsentation vilde have undseet sig for, at
fremtrcede med i Midten af et ly st Aarhundrede som
vort eget. De tvende Hertugdommer havde udentvivl
engang, fjernt henne i Tiden, besiddet denne Ret til
Union; de havde tilsammentagne udgjort et Stats-
legeme, et endog kraftigt Statslegeme, et Legeme, der
til en vis Tid havde yttret sig med megen Energi.
Paa den Tid havde den statsretlige Forbindelse imel-
lem de tvende Lande, saavelsom deres den Tid dem
egne politiske Institutioner en kraftig, en tilstrækkelig
stcvrk Opretholder i en politisk-myndig Deel af Be-
folkningen, der svulmede af sit Aarhundredes Kraft;
der var dets stcerkeste Skud. Men det gik denne
Deel, som det gaaer alt Menneskeligt: Tiden gik den
forbi; medens den blev staaende, gik Tiden videre;
nye Spirer skjode atter frem af denne og bleve frem«
herskende, medens det Mdre stivnede og visnede.
Det var Fyrstemagten, som nu blev den overveiende
i Tiden. Saavel i Hertugdsmmerne, som saa godt
som i det hele vvrige Europa maatte hvad, der tid-
ligere havde vcrret stcerkt, vige for denne nye Magt;
Adelen og Geistligheden maatte vige for Fyrstemag-
ten, og Hertugdommerne tabte saaledes hvad, der tid-
ligere havde opretholdt saavel den statsretlige For-
bindelse, som knyttede dem sammen, som og hvad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
