Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
storste Noiagtighed formaaede at fremhceve hvert
Stvvgran, som klcrbede ved et Va>rk; som forstode
saa godt at kritisere og dissecere hver Tanke og
hvert Ord, !ode sig oste blcende af lidt gammel For-
gyldning, der heftede ved Tingene; denne fremstillede
sig oste for dem som en Nimbus, foran hvilken deres
Tanke foldede Hcenderne og standsede andccgtig. Men
hvad der fattedes dem, er senere kommet; til Gjen-
gjceld for det Meget, som udelukkende tilhore disse
Mcend, og som de ville fore med sig i Graven, have
deres Efterkommere faaet den Selvfolelfe og den Selv-
stændighed, som fattedes dem. Denne yngre Slcrgt
staaer vist nok i Meget tilbage for dem: den er min-
dre grundig, mindre udholden, og hvad, der er vcerst,
langt mindre cerlig; men den er alsidigere, modigere,
mere felvstcendig. Den Dannelsens og Qplysningens
store Arv, som den har modtaget af hine det forrige
Aarhundredes Mcend, betjener den sig af, uden at
lade sig imponere af den, med Kulde og Besindighed
og ikke uden Dygtighed; denne Arv, som Forældrene
betragtede som en Helligdom, betragter den selv ikkun
som et meget brugeligt Redskab, med hvilket Adskilligt
kan istandbringes, den anvender det ogsaa seent og
tidligt, medens den gjentager sit Valgsprog: ocki!
aZliurarj. Men, da nu vor Tids politiske Bevægelser
ogsaa begyndte at gribe denne Danmarks yngre Slcegt
og da den, som en Fvlge deraf, begyndte at overveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
