Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
ville udentvivl vor Verdensdeels ledende Magter igjen,
naar Uveiret netop er udbrudt, vare saa optagne med at
fslge og undersoge Phcrnomenerne, de indre og de
ydre, at de neppe ville vove, strax at optråde hand-
lende. Om de senere ville vove det, vil udentvivl
igjen afhccnge af den Skikkelse, som disse Phcenome-
ner esterhaanden ville antage: ester Revolutionen i
4848 vendte Alt sig snart igjen saa gnnstigt, at
England og Rusland, ja endog Frankrige kunde
tilraabe Tydskland et tordnende, et afskrcekkende Til-
bage, en anden Gang kan Det derimod udvikle sig
anderledes. Det er netop for disse Dieblikke, at i
alsald en Forening i Farer imellem Skandinaviens
Riger forekommer os, at vcrre af megen Vigtighed.
Dersom Danmark, Norge og Sverige allerede tidli-
gere for hele Europas Aasyn havde rakt hverandre
Hcrnderne, for at kunne ftaae sammen i saadanne
Dieblikke, da vilde dette Factum alene rimeligviis af-
holde Tydskland fra, at scette sin Fod over Cideren;
det vilde rimeligviis afholde det, fordi det burde
afholde det: Tydskland pleier, som vi have gjort op-
mcrrksom paa, selv i dets meest bevcegede Oiebikke
ligeoverfor Udlandet ikke at handle anderledes, end
det med Hensyn til dets egen Sikkerhed bor handle.
Vil man her ansere Aaret 1848 som Modbeviis, da
svare vi, at Ingen kunde, da denne voldsomme Re-
volution brod los. antage, at den saa snart, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
