Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Almissegang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Almuestævne 35
Almissegang, n. s. synes ak være brugt, ikke allene om
Stoddergang, men ogsaa om at gaae omkring for at samle Almisser til
Andre, f. Ex. til Klostre. Saaledes f. Ex. i Ordsproget hos P. Lolle
(Nyerup. Nr. 584): ”Otthesang ær Almössegang, oc Mæssen hun
er prydhæ” o. s. v., hvor Meningen uden Tvivl er: ”At gaae i
Ottesang er en gudelig Gierning, et Værk af Fromhed, ligesaa
vel som Almissegang.”
Almissegift, n. s. Handlingen at give Almisse. ”Almissegift
forarmer ikke.” (P. Syv. Ordspr. I. 218.)
Almissekorn, n. s. Benævnelse paa en aarlig Afgift, som tilforn
af Bønderne i Lolland, ved Mortensdagstid, blev ydet til Præst
og Degn i hvert Sogn; og det under eet af Sognemændene, med
4 Pund Byg til Præsten og 3 Pund til Degnen. Den omtales
i Radsted Byskraa, af 1635, § 40. 41, oplyst ved en Optegnelse
over dette Præstekalds Indkomster af A. 1617. (jvf. Hist. Tidsskr.
V. S. 555.) I Pontoppidans Ann. III. S. 27 siges om Almissekorn
og Hellemismad (s. dette Ord), at begge Afgifter ydedes i lige Parter til
Præsten, Degnen og de Fattige. (1572 d. 28. Nov. tilsagde Borgermesteren
i Nakskov paa Borgerskabets Vegne Sognepræsten Hr. Jost, og alle
efterkommende Sognepræster i Byen, bl. a. ”at Byens Kæmner skal give Sognepræsten
hvert Aar 24 Skiepper Korn i Stedet for det Almissekorn, der gik af
Krogsbølle By.” m. m. s. Nyt Histor. Tidsskr. V. S. 140.)
Almue, n. s. Dette Ord brugtes tilforn overhovedet for: Menighed,
menig Mand, menigt Folk (plebs, populus), saa vel om hele
Landet, som ogsaa om enkelte Folke-Samfund og By-Menigheder,
selv i Kiøbstæeder. Saaledes begynder et Brev af St. Hieron. Dag
1532: ”Wii Borgemester, raadt oc almughe i Othense göre
vitterligt fore alle.” (Jvf. ogsaa Tingsvidne fra Odense Herred af 1471.
Actst. af Fyens lit. Selsk. I S. 66.) ”At regere offuer en Almue
vdi wrætuished er fast mere en Træls handel, end it ret
Herredömme.” Reinike Fos. 1555. 96. a. (I den platt. Orig. ”eine
Gemeine.”…) Hvitfeldt bruger ”Guds Almue” om den christne
Menighed: ”Huorledis de forestandit hafue Guds almue.”
Almuesfolk, n. s. som forekommer paa flere Steder i C. Pedersens
Vocabular. (Paris. 1510.) forklares der ved: vulgus, plebs,
plebecula; og Almuesmand ved gregarius. — ”Almues yndest”,
popularitas. sammest. j
Almuestævne, n. s. Bystævne (om en Forsamling af Borgerne i
en By). ”Huilche artickle .... wij nu paa thet nye samticket
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
