Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Birkvold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
88 Birkvold —
Birkvold, n. s. Voldsgierning, som udøvedes i et Birk (og hvorfor
man finder, at der undertiden giordes Paastand paa egne Bøder
eller Faldsmaal til den, som Birket tilhørte.) s. Landstingsdom af
1579, hvor det hedder: ”Tha vide vi epther saadan Leilighed icke
flere end to Falssmaall for Birckvold att schall udgiffues.”
(Rosenvinge. Gl. Domme. III. 320.)
Birtingsbad, et. Nederlag, Mandfald, Blodbad. ”Tha drotninghen
saa theth byrtings badh.” Riimkrøn. 1495. V. 1211. För ieg gaff
hannum et birtings badh, som slo myn fadher tijl döde.” sammest.
V. 2515. s. Bad. (P. Syv, Betænkn. om det cimbr. Sprog, S. 85,
forklarer det ved ”Sværdbad, ondt Bad”; og anfører Stedet af en.
gammel Vise: ”Hand tog Birting paa sin Bag.”) Birting i Moths
Ordbog: ”hos gamle Poeter, et Sværd”. Egentlig er Isl. Birting
(af biartr, klar) Dagens Lysning, Dagskiær.
Biskopsgave, n. s. saaledes benævnedes (i det 16de Aarh.) en
Afgift, som Bønder og andre Landboer skulde udrede til Stiftets Biskop.
”Och hwor I icke thet göre vilde. tha retther ether effther at
thyende giffue, Biscopsgaffue, oc aldh andenn presteretzell effther
som gammel sedvaane veret haffuer.” 1528. (Kongebr. af Frederik I.
til Stifterne i Jylland om at yde den rette Tiende, hver 10de Kierv og hvert
10de Høved til Biskoppen, Præsten og Kirken; i hvilket Tilfælde Kongen lover
Bønderne Frihed for ”Biskopsgave og anden Prafieredjel”. 1528.) Dette
oplyses ogsaa ved et Doc. af 1525: ”Contract og Forligelse om Tienden” m. m.
i Følge Bestemmelse paa Herredagen i Odense; hvor det bl. a. hedder: ”Oc
ther met skall almwen were quiitt for biscopsgaffue, brudtwiellse,
kirckegang, Redtzle, Nandnest, Iordeferdt, Smörbiurdt och andre slig
thynge.” (Cancellie-Reg.) Jvf. Ny D. Mag. V. 300. 313.
Biskopsret, Biskopstiende, n. s. Rettighed overhovedet til visse
Indkomster og Afgifter i Stiftet, som i den catholske Tid tilkom
Biskoppen; deriblandt Biskopstiende. ”Vilæ the ey fværæ,
tha liggæ hver theræ thre marc vith (Vide) at (til) biscops ræt.” Gl.
Siæll. Lov. II. 73. (49.) ”Men Closter skal nydæ Biscops tinden
af the wortnöde som liggæ til prestæ boræt. — Item Walingswet
Kirke .... met all Biscopsrætt oc frihedt, vnden taget Biscops
tinden aff Walingswedz Sogn.” 1455. (Scr. R. D. IV. 346.) En
Gaard i Alverslev giver 4 Skilling Grot, og 4 Slicyper Korn
for Biscops tindæ. ib. p. 347.
Biskopsting, n. s. Ting, som en Biskop holdt, og hvor han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
