Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bitzerens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90 I Bitzer — -
Bitzerens Embede, saavel i det korte Udkast til en Hof-Anordning
ved Christian II. Hof (D. Mag. 3. I. 158-63), som i den
udførligere Redaction af Anordningen, Ny D. Mag. I. 311, sees
imidlertid, at Bitzeren mere havde et Slags Hof-Embede til Kongens
og Dronningens umiddelbare Opvartning ved Bordet, end han
giorde virkelig Tieneste ved at skære Retterne for. (”Item schall
sckickis tuende sBitzere] till naar wi holde stadz, som schulle
thiene sor os och Wor Frue, meden daglige iche vden en.” Ny
D. Mag. I. 311.) I al Fald gik hans Pligt ikke videre, end at
skere for Kongen allene: ”oc skere fore myn Herre, hwes hans
nade will hand skall skere fore seg.” I. c. S. 162. (Bidzere,
minister mensæ, trapezopeus. Jon. Turesen, Vocabular. 1579. p. 76.)
Bitzeren havde ved Bordet sin Plads bag Kongens og Dronningens Stol,
og en af hans Hovedforretninger var ”betimeligen” at skære Brødet for Kongen,
saavel storre Brødskiver (Bröddisker), som smaat Brøod (Sskredæ-Bröd;
eller Semler och Skærebröd: D. Mag. 3. I. 160. 163), hvortil han havde
sine ”’itzereknyffuæ”, som det paalægges ham ”at holde blanke og rene”,
og at ”tage Brödet i Serwetett”, naar han under Maaltidet skulde skære
for Kongen. Saasnart ”myn Herres Taffel er techt, och brödet er komen
pa bordett”, skulde han indfinde sig, efterat have toet sine Hænder rene, og
”sythen gange tiil Bordet met reverencie och nye (neie, bukke) endog myn
Herre er icki her til stede.”
Han skulde ogsaa kredenze Maden, eller smage paa Retterne, der sattes
frem for Kongen. ”Hanum bör at haffuæ stor acht pa at credenz(e)
maden fore forgifft, swo at koningen bliffuer well ther fran
forworet”; naar Kongen tager Vand, før eller efter Maaltidet, skal han selv
høelde Bækkenet, eller lade en Anden holde det, og holde paa den ene Ende af
Haandklædet, naar Kongen bruger det. Naar Kongen havde taget for sig af
en Ret, skulde Bitzeren ”sette madden ned fran myn Herre koningen fore
Hans Nades raad oc yperste mend”, og i Fald Kongen befalede, at en Ret
fra Bordet skulde sendes i ”Caneelleriet”, til ”Trommeterne”, i
”Sølvkammeret” eller andensteds, skulde Bitzeren lade dette besorge. Ved Bordet
maatte han ikke lade sine Øine komme fra Kongen. (”Itern schal hand och
giffue acht paa, at hans öyne iche kommer fraa os, vden naar hand
annammer madt af the andre och credencier for os.” Ny D. Mag. I. 311.)
Naar Taffelet var hævet (”nar Bordet er optagen”) skulde han med ”et reent
serwett” hviske ”krummer eller anden Ureenlighed” af Hans Naades Klæder. At
Bitzerens Embede ikke var ringe, og kunde beklædes af en Ridder, sees af
Riimkrøniken om K. Hans, 839. 40, hvor der nævnes:
”Hr. Offue Lunge ridder, miin Bitzer godt,
som meg altid for borde stodt.”
I øvrigt synes Ordet især at tilhøre den angivne Tid under K. Hans og Christ. II.;
dog forekommer Bitzer, diribitor, endnu hos Matth. Pors, 1594, p. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
