Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268 Gaardkone —
og skulle ”blifue wed theres gamle redsle oc affgist, saa at
enhuer scal aarlig gifue en half tönde Smör af de to Köer, som de
hafue til Gaardholdspendinge.” m. m. (Suhms Sanml. II. i S. 205.)
Gaardkone, forekommer i gamle Ordsprog, i en Bemærkelse, ganske
modsat den nærværende (en Gaardmands Kone;) nemlig: en
Indsidders (eller ved Gaarden, paa Gaardens Mark boende
Huusmands) Kone. (s. det følgende Gaardmand). ”Gaardkone scal
haffue Wid vnder bwgh oc ey wet Bowe.” P. Lolle. 75. (I det
Latinske: advena anus.) ”Gardhkona, Hustru, som gâr omkring i
gârdarne för att tigga.” Reuterdahl, Gloss. til P. Lolle. p. 136:
”Gaardkones Höne bryder altid Bielcke i Huset ned.” Pouchs Problem. etc.
(1611.) f. n. 4. (Hvoraf Meningen vel er denne: ingen Beskyldning e r
saa urimelig, at den jo tillægges den Ringe eller Afhængige; eller: over denne
gaaer det ud, hvad galt der end skeer.)
Gaardmand, n. s. 1. ældre Benævnelse paa en Art af Jordbrugere,
der, (i det 16de Aarhundredes Breve, hvor Ordet forekommer)
bruges, forskielligt fra den nuværende Bemærkelse, dog ikke
synonymt med Gaardsæder; men, som det synes om et Slags
Huusmænd med Jord. — Saaledes i Breve fra 1536 om Landehielp,
hvor denne ansættes for ”Gaardseder 2, Pebersvende og
Gaardmænd 1 Lod Sølv.” I et Skattebrev af 1543 nævnes ligeledes
forst Gaardsæder, derefter ”hver Pebersvend, Gaardmand, som
Kornsæd haver.” m. m. I andre Breve (1535) skielnes imellem
Gaardmæud og Ugedagsmænd, ligesom imellem hine og
Boelsmænd. (1545.) Krags Christian III. Hist. III. 236. Jvf.
Jaceobsen D. Skattevæsen. S. 45. 2. Gaardmand, forekommer
(i 16de Aarh.) ligesonm Huusmand, ogsaa om Indbyggere i
Kiøbstæder; og forstaaes derved de, ”der boede tilhuse hos de faste
Eiendommes Besiddere, ikke meget anderledes, end Inderster paa
Landet.” I et Register eller Mandtal over vaabenført Mandskab
fra 1583 nævnes Korsørs ”Borgere, Gaardmænd, Huusmænd,
og Tienestekarle.” (P. V. Jacobsen, i Nyt histor. Tidsskr. I. 207.)
Gaardseie, n. s. en Bondegaard, med dens Jord. (s. Bøndereie.)
”Hand giffuer icke mere Jordskyldtt af samme tuende Gaardzeyge,
end ther pleyer att gange af then ene uti Trelle.” (Dom af
1538. Rosenv. II. S. 79. ”Samme thuende Gaardtz-Eyge haffuer
werit brugt met enn Plog.” sst. S. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
