Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
284 Giengierdsbrev —
breffue ij sognerne, at samme gierd motte komme vt inden morgen
affthen.” Br. af 1535, fra Halland. (Ny D. Mag. V. 147.)
”Han bortförde met sig all den Giengiærd, som der vaar beridt
for Kongen.” Vedel. Saxo. 286. ”Den daglige Tilföre oc
Giengiærd, som hannem behoff giordis.” sst. 324. ”At giöre Giengærd.”
sst. 312. (s. ogsaa Riimkrøn. K. Hanses Kr. V. 403.)
[Jvf. Gierd, og om Giengierd Ihres Gloss. I. 663. 64. hvor han
forklarer Oprindelse af gera, gære, mittere, (gära igen Konunge. Westg. L.
Jord. B. Cap. 3.) ligesom man ogsaa i Svensk finder Ordet: at gengära;
(Westg. Lag. Gipt. B. 3, 1.) og Utgerd (Upl. Lag. K. Balk. 10, 9.) Om
Betydning og Brug af Giengierd s. P V. Jacobsen i Histor. Tidsskr.
II. S. 14. hvor Exempler paa Udtrykket i danske Kongebreve (1536, 1545)
”at giore Giengierd” forekomme. Men den Mening, at i visse Tilfælde,
ja endog hyppigst, Giengierd svaredes af Almuen cg tilførtes imod
Vederlag, kunne vi ei finde sandsynlig. Jvf. videre: Kiøbenh. Selsk. Skr. VII. 413.
Jacobsen om Skattevæsenet i 16de Aarh. S. 18. Saml. til det Norske
Folks Sprog og Hist. I. 180.]
Giengierdsbrev, n. s. Et Kongebrev, hvorved Giengierd blev
udskrevet, eller hvorved Nogen fritoges for at yde Giengierd. ”Vm
nogher taler om gengærthebreff vpa papijr meth hængendæ Inciglæ.
at han lade eky sit Incigle ther foræ hængis.” (Dr. Margrethes
Instruct. for K. Erik. omtr. 1404.) Ny D. Mag. VI. 257. Jvf.
VI. 250.
Giengift: 1. Giengave; hvad man giver igien, eller til Giengield
(uden Hensyn til fuldt Vederlag) naar man har faaet nogen Gave
af en Anden. ”Giengifft, sice redonatio propter nuptias.” Hvitfeldt.
I. S. 472 (i Randen; i Anledning af Waldemar III. Forpligtelse
til sin Dronning efter fuldbyrdet Bryllup.) Saaledes bruger ogsaa
Hvitfeldt Gift, for Gave: ”Kong Magnus haffuer forneffnde Gifft
stadfest.” sammest. I. 506.) s. Gift. 2. Vederlag. ”Findis vdi
Kirckebogen antegnet, huorledes F. N. (Fyrstel. Naades) Amblschriffuere
haffuer loffuit Giengifft for en Eng, som kaldis Thorup Maij.”
(Besværinger af Præsterne paa Als. 1605.) Længere hen i Brevet:
”Nu er i samme Engs Sted ingen wederlæg skedt.”
Gienhold, n. s. 1. Modstand, Vægring, Hinder. ”Naar
æyermanden finge att höre, att herren hadde dennom behoff — da
skulde han wel lade fylle dennom wden all gienhold.” Taussens
Postill. Vinterd. f. 4. a 2. Noget, der standser, hindrer, holder
tilbage (ydmyger.) ”Paa det ieg ey skulde houmode meg af saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
