- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
472

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

472 ; Landery —

p. 381. ”Eders Landemercke ere saa ynkeligen møtjacne oc forversiuit aff
vort Krigsfolck.”
Landery, n. s. Ry og Rygte, som spredes vidt om Land.
”Af dette skal vorde Landery,
Du forer saa her dine Heste.” (K. V. Nyerup. II. 291.)
Landestyr, Landgift, n. s.: almindelig Skat, som et heelt Land
yder. Collaticum. P. J. Colding. Etymol. lat. p. 421.

Landevætte, n. s. s. Vætte. ”Landevætter, som vilde forsvare
Landet.” — ”Alle Field, Dale oc Kuler vaare fulde af
Landevætter.” P. Claussen. Snorre. S. 128.

Landfred, n. s. Fred, Rolighed i Landet. (Landefred.) ”Naar de
före Krig, da söge de ickon Landsred oc Enighed.” A. Vedel.
Saxo. 430.

Landfærding, (lLandfæring) n. s. Den, som drager omkring i et
Land, en omreisende Mand; især: Landkræmmer. ”Uden rætthe
landfæringe, som komme fraa höstmarcket oc færdis giömen
landet.” (om et Slags Kræmmere, der havde Rettighed til at reise om
i Landet fra Marked til Marked.) Chr. I. Privil. f. Roskilde. 1472.
(s. Rosenv. Stadsretter. 199. 614.) ”De haffde besynderlige
Herberge til saadanne Kremmere oc Landferdiose. ” Reinike Fos.
1555. f 230. a.

Landfæste, n. s. (Laudsæst.) I en dansk Søret fra 16de Aarh.
forekommer §. 5. ”Hugger man Anckerestreng eller Landsest med
vilge vdi nogen haffn.” Ordet synes her tydeligt nok (i
Modsætning til Ankerstreng ɔ: Toug) at bemærke Landtoug, eller
Toug, hvormed Skibene fastgiøres paa Landet i Pæle eller Ringe.
(Jvf. Fæsthe. Riimkrøn. 2135. Fæste, 4. Ihre. Gloss. I. 437.)
[Et Par andre Steder (§. 4. ”Ligger Scib ved Broen eller Landfest”

(landfæstet?) og §. 10. ”Bliffuer Schiff lan dfest ved broe”) synes det at
være adj. eller partic. (Isl. landsastr;) og paa et tredie Sted, §. 10:
”Kommer Schiff til Stadzens Bro eller Landfest” kunde Subst. Landfæste

bemærke Bulværket ved Havnen, hvor Skibene lægge til og landfæstes.
(Jvf. Rosenvinges Anm. Ny D. Mag. VI. p. 101. 103.)

Landgang-Penge: i et Brev af 1442 forekommer, at der paa Lvsbjerg
Herredsting var budet ”12 lødig Mark Landgang-Penge til Løsen for
Sægalt Gaard”; men Vedkommende ”kaste Pengene paa Thinget, fordi at det
ei var saadanne Penge, som Pantebrevet udviser.” (C. Testrup Relation om
Tingene. S. 11.) Her menes vel ikke andet, end ”Landgængs Penge”,
Landets gængse Mynt. (s. nedenfor.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free