Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— stene 151
steenlægge, v. a. brolægge. ”Hendis Gader skulle stenleggis met
Malmerstene.” (Bibel. 1550. Tob. 13. 21. — Luther: geplastert
werden.)
Steensqvatte, n. s. ”en Fugl som altid rörer stierten.” motacilla.
(Vocabular. var. Expos. 1576. p. 94.)
Steenstue, n. s. der ofte forekommer i Folkeviserne, kan vel
overhovedet bemærke et hvælvet Værelse, hvor saaledes baade
Loft og Vægge kun fremvise Steen (s. f. Ex. K. V. Nyerups
Udg. III. 39. 78. 79.) Beskrivelse over de endnu 1844 i
oprindelig Skikkelse bevarede Steenstuer i ”Glimminge gamle
Steenhuus” i Skaane (opført i det 15de Aarh.) findes i Histor.
Tidsskr. I. S. 224 og V. S. 589—596. jvf. S. 603.
Steger, en. n. s. ”Wor oc wor kere husfrwes steghere, basunere,
skrædere, harniskmaghere oc andre wore thiennere.” (Kongebrev
af Chr. I. 1458.)
Stegerhuus, n. s. Stegers, Kiøkken. ”Som Stegheren blant
hönsenæ nar som han til Stegherhwset gaar.” Hr. Michael. (De
creatione rerum. 1496. fol. D. 2.)
Stegers, et. Kiøkken. Herrestegers: Kiøkken, hvor der koges for
Herskabet (paa Herregaarde, i Klostre, o. s. v.) nævnes saaledes
i Skovklosters gamle Regnskaber 1467; ligesom ogsaa 1481:
”Peer Kok i fwennæstegherset” (Folkekiøkkenet). (Ny D. Mag.
V. S. 204. 206.) Sammesteds forekommer: ”Stegherdrenghen i
herræstegherset.” (1467. S. 204.)
Stegerspige, n. s. Kokkepige. (Bibel. 1550. 1 Sam. 8. 13. —
Luther: Köchin.)
Steimetz: ”Steymetz ællær knyff.” (Gl. d. Bibelovers. Num. 25. 7.
pugio. — Chr. Pedersen: Steemetz, pugio.)
Stempel, n. s. Støder til Morteren. ”Gör man en mortæl oc
stæmpæl af bly.” H. Harpestreng. (Lægebog. II. 40.)
Stempling, en. Sammensværgelse; hemmelige Anslag; (Intrige).
”Dog er icke at sige, huad Stempling de Papistiske brugte
dissimellem mod de Enuangeliske, saa hiemmeligen, saa
aabenbarligen.” P. J. Colding. (Kirkehist. 1614. Ss. 4.)
stene, v. a. omsætte en Mark med Skielstene, eller afsætte et Stiel
ved saadanne (s. indstene.) 3 Alm. forekommer det tilligemed
stable. Otte Sundsherreds Sandemænd ”havde stenet og stablet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
