Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Stodmester ; 153
eth clædhe at enghen eem wdh kommer.” (Lægebog af xv. Aarh.
Cod. Thott. 249.) ”En ny gridhe som er wel til lucht medh
stylpe.” (smstds.) ”Og slig en Gryde sömer vel slig en Stylpe.”
(Reinike Fos. 1555. f. 171. b. — ”Ein solck poth kan nene
ander decke lyden.” Platt. Or.)
stilpe, stielpe, v. a. ”Han skal — wridheth egenem eth clædhe i
en mulwæ oc sette theth vndher foræ mögh, oc stilpe en anden
mulwæ ther offuer.” (Cod. sec. xv. Thott. 249. 8. p. 21.) Jvf.
stylpæ. Dial. Lex.
stind (styn), adj. stiv, ubøielig, ikke slap. (Isl. stinnt.) ”Sua
blötær hun hart, oc lynær stynt” (linner det stive.) H. Harpestr.
(Lægeb. I. 9.) ”Senerne, Legemens Snore og Strenge, blive
stinde og stramme.” Er. Pontoppidan. (Liigpr. over W.
Rotkirch. 1656. S. 255.)
stinke: v. n. fare pludseligt, hastigt hen, slynges hen imod, eller
op i Veiret, sprøite. ”De Guldringe stunke mod den Skammel.”
(K. V. Nyerups Udg. II. 271.) ”De Pile stunke saa höit i Sky.”
(smstds. S. 299.) ”Saa vidt da stank hans Blod.” (K. V.
Nyerups Udg. I. S. 126. cf. S. 23.) [Stinka, stiunka, cum
impetu ferri. Ihre. (Glossar. II. 775.) ”Pyl ok byssostenar myckit
stank.” (Sv. Riimkr. p. 450.) Møsog. stigkran, IIsl. stökkva.
Ordet høres enduu paa Møen (D. Dial. Lex. S. 553) og paa
Gotland (Histor. Tidsskr. IV. 242), hvor man siger: ”en
stinkande storm”, procella cum impetu irruens. (Ihre. l. c.)]
stive, v. a. blive stiv, stivne. ”Smytær mö hænnæ oos ofnæ sinæ
spinæ, tha styuæ the först oc sithen standæ the iafnlik.” H.
Harpestr. (Lægeb. II. 15. b.)
Stiæle ind: smugle ind, faae hemmelig ind. ”Ett aar derepther
stall hand siuv aff sine Svinn inndt paa kronenns skoffve ubrendt.”
Rosenvinge. (Gl. Domme. II. 188.)
Stodmester, n. s. Denne danske Benævnelse (der siden ved en
meningsløs Forandring er bleven fortydsket til Stutmester) var
i Frederik II. og Christian IV. Tid almindelig. Endnu omtr.
1642 nævnes Kongens ”Stodmester paa Antvortskov Hans
Herfurt” der aarlig havde i Løn, for en Dreng og 2
Vognheste 440 Rdlr. og til en Hofklædning 30 Rdlr. (D. Mag.
V. S. 211.) ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>