Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— storhiertet 155
til hinanden, og hvori man, naar visse Varer udleveredes, skar
et Skaar tværs over begge, hvorefter Sælgeren beholdt een, og
Kiøberen paa Borg den anden. (Moths Ordb.)
stokstum, adj. aldeles stum; dannet efter stokdøv; men
usædvanligt. ”At sidde stokstum.”
”Maatte somme ey friligen snacke om somme,
Da skulde de flerste side al stokstumme.”
P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 11.)
Stolbroder, Stolbrødre, n. s. De, som i Gilderne forestod
Broderskabets Pengesager, indkrævede Afgift og Bøder, og gik
Oldermanden tilhaande i at styre Gildets Forsamlinger;
”formodentlig ogsaa Bisiddere i Gildesretten.” (Kof. Ancher om
Gilder. S. 115. Anm. d. I den Svendborgske Gildeskraa tales om
”Gield, der blev kiendt for Stolen.”) ”Stolbrödræ sculæ
væræ to. huer af them scal hauæ to öræ penninge i huer
adelgerd.” (St. Knuds Gildeskraa. §. 33. jvf. Kof. Ancher, om
Gilder. S. 121. 115. Flensborg, om Knuds-Gildet i Malmø.
p. 97. 98.) Ligeledes blev Benævnelsen overført paa den eller
de Bymænd, som i By-Lauget, eller Bøndernes Samfund, gik
Aldermanden tilhaande. (s. Østrup By-Skraa. 1598. §. 7—14.
Hist. Tidsskr. I. S. 441.) I Rønninge Byskraa (§. 6. 19. 45)
fører han Navn af Skyrebroder, s. d. Ord. ;
Stolmad, Stolemad, n. s. ”Byrd, Nanest, Stoelmad.” Hvitf.
(Bispekrøn. 1604. H. ijj. Cf. Vid. S. Ordb.; Hertel: Aarh. D.
K. I. 3. S. 21.)
Stolemester: formodentlig et Slags Kirkebetient. ”8 Alb.
Stolemesteren i Nyborg fore han haffde thiæntt till syngende messe.”
(Dronning Christines Udgiftsbog for 1504.)
Stordreng, n. s. I Christian IV. Hofstats Lønningsliste (omtr. fra
1642) forekommer blandt Kiøkkenbetiente en ”Stordreng” i
Kiøkkenet paa ”Herresiden” (ø0: hvor der af 2 Mundkokke og en
Svend kogtes for Kongens eget Bord); men ”paa Riddersiden”
(for Herremænd og Hoffolk) kun en Ridderkok og en Stordreng.
(D. Mag. V. S. 209.)
storhiertet: hos Taussen ikke i fordeelagtig Betydning: ”Han
haffuer inthet höygt mod, eller er y noger maade storhiærtet,
men kommer sachtmodig.” (Postill. 1539. Vinterd. f. 8.) Saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
