Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— udru 227
udkommens Mand. ”Huaåd gæst eller vdkommens mand som gæste
kommer nogen borger eller bymand y Kollding.” (Chr. I. Privil.
for Colding. 1452. Langeb. Afskr. af Coldingsche Handlung. 1575
i T. Canc. Arch.)
Udland: (ved et Boel eller en Bondegaard) mindre Jordstykker
(Særkiøb, Stue, m. m.) som ikke hørte til Huustoften (s.
dette Ord). Hovedstedet til at vise Forskiellen imellem Utlændæ
og husætoft er Gl. Siæll. Lov. III. Cap. 5.
Udligger: ”Ey heller forskonis Eders Maytz. och Rigens Strömme
och Vndersotte, men de bliffue missbrugtt och ere vselige for de
Suenske Vdleggere.” (En Erklæring af Rigsraadet. 1610.)
udlædes, adj. udenlandsk. ”The forde bymen sculæ hauæ fulmacht
at hindræ ther i Byen them som them ære schylduge som
wdlædhis mæn ære.” (Malmøes Priv. 1415.) ”Engen vwudlædhis
man ee hwa han helst ær, scal dristes till att fische.” (smstds.)
”Wdhledhis mantz wæriemal.” (smstds.)
Udlænding, (Udlædning) n. s. Fremmed, Udlænding. ”Ok theth
landh j hwilket tw æst wtlætuyngh.” (Gl. d. Bibelovers. 1 Moseb.
21. 23. — advena.) ”Utletnynghe.” (smstds. 1 Moseb. 17. 27.
23. 4. — alienigenæe.) ”Utlænynghæ.” (smstds. 4 Moseb. 15. 15.
— acdvenæ.)
udminde, v. a. 1589. 8. Jun. Regesta. Hübertz. Bornh. 504.
Udredsel: Afgift af Jord, som bruges. I Malmøhuus Lehns
Jordebog 1569 forekommer: at Pastor i Gylle har havt
Herligheden til en Gaard, ”met Stedtzmaall och gaardhyning,
dagswercke, landgille och all anden wdredzell.” ”The skule wære
plictige til all winters vdredzel oc tyngge meth forne borgere.”
(Christian I. Privileg. for Odense. 1477.)
udru, adj. l. uden Varighed, uden Forslag, forgængelig.
”Werdens woldh (Magt) ær meget wdrw.” (Riimkr. V. 3837.) Det
Modsatte af drøi (Isl. drtjugr, drygr. Sv. dryg), som
Almuen endnu stundom udtaler dru. S. Jertegns Postil. f. 59. a.
(Heraf: drwhed. K. Hanses Kr. 712. sanddru, fuld af
Sandhed.) 2. i en anden Bemærkelse synes det at staae V. 1713:
”Men gaardhen fly oc waræ wdrw” (maaskee: utryg; som dog
synes en noget haard Forklaring. Jvf. Danevirke. I. S. 53.)
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
