Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø - øvret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
316 øvret— øxle
Overflade. ”Jordæns öffret.” (smstds. Ex. 10. 5. 15; Lev. 19. 9;
1Reg. 13. 34. — superficies.) ”Öwret.” (smstds. Num. 22. 5.)
øvret (öffret, öffreth, yffreth), adj. og adv. overmaade,
overflødigen; rigeligt. ”Ther war öffreth paa alle dijske.” (Flores
og Blantzeflor. 1509. f. 18. a.) ”Öffreth riig.” (smstds. 10. a.)
”Tywe kaaber öffret side.” (smstds. 6. b.) ”Them at höre er
öffreth gammen.” (smstds. 22. a) ”Han ær aff guld yffreth
rijg.” (smstds. 15. b.) ”Wide scule thet alle ... at oss ær öfret
witerlecht oc meth sannende.” (Dipl. 1406.) ”Öffret, sufficiens.
(Gammeld. Bibel.) ”Thet ær mik öffret”: sufficit mihi. (smst.
1 Moseb. 45. 48.) Ogsaa i Plur. ”Offrede thingæ wore öffredhe.”
(smstds. 2 Moseb. 12. 4.) ”Thet skal öwært wære”: sufficiat.
(smstds. 4. Moseb. 16. 3.) Hos Henr. Harpestreng forekommer yfræt,
yuært i samme eller noget stærkere Bemærkelse: ”Tha faar hun
yuært miælk.” (II. 3. overflødigen.) ”Næær lækydom hauær yfræt
dughæt” (virket tilstrækkeligt. I. 47.) ”Til öffred, copiose.” Chr.
Pedersen. (Vocabular.) ”Öffwret het oc brænnændæ.” (D. Postill.
14. Aarh. Cod. R. 1390. 4. f. 118.) — ”Ok latæ tech öffrret
haffuæ y allæ godhæ thyog.” (Gammeld. Postill. f. 125. b.)
Øvring, en. Overflade. ”Eet folk drager wdaff Egipten, oc det
skiwl öffringen paa iorden.” Taussen. (4 Moseb. C. 22.)
Øxehammer, n. s. Øxe, som paa Bagen er forsynet med et Slags
Hammer eller Knub. ”Hwo sum slæær annæn ... mæth staang,
elder swördz klooth, elder Öxhambær.” (Flensb. Stadsret. 1284.
§. 72. — malleus securis. Slesvigs gl. lat. Stadsret. §. 65.
And. Sunesen L. Scan. V. 24.)
Øxehug, n. s. (om Rettighed til Skovhugst, til at hugge i sin
Eiendomsskov, eller i Fællesskov.) ”Ok bleff theres Öxehugh fört
til bröst, ok sik sielff full fælugh met öxehwgh at haffue i theres
fælugh till Brotskoff oc Randal vnnetaghne” m. m. (Et
Herredags-Dombrev, som ”weth macht mæler” en Dom fra Hanherreds
Ting, der tilkiender Niels Eriksen ”Brottskoff, Randall, Nörre
Mölle og Illerthwet at hawe for retthe eghendel.” 1471.)
øxle, v. n. (øgsle), formere sig, øges, forøges. ”Ligesom et naturlig
gott hwedekorn haffuer det aff sin metgiffne natur, att det kan öxle
oc giffue frucht wdaff seg.” Taussen. (Post. 1539. Vinterd. s. 150. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
