Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Kongehøjen. En Erindring fra 1864. Af H. R. Hiort-Lorenzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lade Civile at gaa; enkelte Spidskugler havde
forvildet sig helt herned.
Medens Skydningen uafbrudt vedvarede
bagved mig, naaede jeg i det frembrydende
Mørke Esselbachs Hotel. Alle Værelserne
vare som sædvanlig fulde af Officerer, Kampen
om Kongehøjen var den eneste Gjenstand for
Samtalen. Endnu kjendtes ikke dens endelige
Udfald, men det vidstes, at vi havde lidt store
Tab. Bordet stod her dækket hele Dagen, og
man spiste, som man kunde bedst.
Der var kommet en ny Steg ind, som vi
lige havde givet os ilag med, da en ung
Officer, en nær Slægtning af min Hustru, kom
ind, slængte Sabelen fra sig og tog Plads ved
min Side. Om han havde seet sin Fætter Bruun ?
Nej, første Regiment var længere fremme.
Først da han havde faaet den værste Sult
stillet, fortalte han skjemtende, at han havde
faaet revet et Hul i sit ene Buxeben; han
havde havt en Fornemmelse, som om En havde
smækket ham over Benet med en Stok. Det
havde vist været en mat Strejf ku gie, thi Benet
havde blødt lidt, og han havde havt ondt ved
at løbe frem; derfor havde hans
Kompagnichef sendt ham tilbage.
I det Samme blegnede han og vilde være
falden ned af Stolen, hvis ikke en Kammerat
havde grebet ham i sine Arme. Da saa hans
Kappe blev slaaet til Side, viste der sig ganske
rigtig en artig Rift i Laaret. Et i Hast paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
