- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1887 /
103

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 103 -

hviskede hun, „der er Tydskere paa Broen."
Jeg gjorde, som hun sagde, og skød med det
samme Baaden lidt længere bort fra Broen, for
at være mindre udsat for at blive opdaget, og
jeg fandt ved Pigens Hjælp et fortræffeligt
Skjulested, hvor man skulde have meget ondt
ved at opdage os. Min Nysgjerrighed var
imidlertid bleven saa levende, at jeg ikke kunde
lade være at udspørge min Passager, og jeg
fik nu i Løbet af en Times Tid foreløbig at
vide Alt, hvad hun vidste, og det er da bedst,
at jeg benytter denne Lejlighed til at fortælle
det igjen, idet jeg for Fuldstændighedens Skyld
ogsaa fortæller, hvad jeg først senere bragte
i Erfaring.



Paa en af de sydlige Vesterhavsøer levede
en Familie, der i mange Slægtled havde været
Sømænd, og hvis Medlemmer, skjøndt deres
Sprog dels var Frisisk, dels Plattydsk,
eftersom de havde giftet sig ind i frisisk
eller plattydsk talende Familier, i et
Aarhundrede eller mer havde ført det danske Flag
rundt paa Alverdens Have, og Ingen havde
nogensinde draget Slægtens strenge Loyalitet
i Tvivl. To gamle Folk, en gammel Skipper,
der havde trukket sig tilbage og givet den
ældste Søn sit Skib at føre, og hans Hustru,
levede der ovre, men Sorg og Angst havde
trængt sig ind i deres stille Hjem, thi deres
Sønner stod mod hverandre i den Strid, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1887/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free