Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 109 G —
Andre ventede i Skoven, og han var vel bleven
en Time borte. Da han kom tilbage, var han
stærkt bevæget efter Samtalen med Broderen.
„Der er ingen Ting at stille op med det
Gode," havde han sagt. „De har jo, Gud hjælpe
mig, fordrejet Hovedet saadan paa ham, at
han fuldt og fast bilder sig ind, at al Uretten
er paa vor Side, og er ikke langt fra at kalde
mig for en Slyngel og Forræder. Naa, i Guds
Navn, gaar det ikke paa den ene Maade, maa
det gaa paa den anden. Det lader oven i
Kjøbet til, at de skal marchere bort herfra,
for de skal stille til Afmarche i Morgen Kl.
4, men han veed ikke hvorhen. Tag nu Du
og din Kammerat tilbage i Nat. Jeg bliver
her og skal nok bjerge mig selv saa længe.
Vær her med Jollen i Morgen Nat henad
Morgenstunden. Hvis det er aldeles umuligt
for nogen af Jer at komme her over, kan I
give Baadsmand Andersen paa Kanonbaaden
et Vink, men ellers maa Ingen der ombord
vide, hvor jeg er henne."
Dermed skiltes vi, efterat vi havde gjort
fornøden Aftale om, naar og hvor vi i Løbet
af den følgende Dag kunde træffes for at
lægge en Plan for næste Nats Togt eller i det
mindste give hinanden Besked om, hvorvidt
vor Tjeneste ikke gjorde Farten umulig for
en af os eller, hvad der jo var muligt, for os
Begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
