Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kramsfuglejagt. En Episode fra 1848, fortalt af Johannes Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligvis havde samlet alle mulige Oplysninger
om Bataillonens Stilling og Styrke, og Ingen
kunde jo vide, hvor længe han havde snuset
omkring her.
Bataillonschefen blev meget urolig ved
denne Fortælling, men som en fornuftig Mand
begyndte han med at lade Meddeleren
arrestere, medens der gik Bud efter Gregers, der
kort efter indfandt sig, aabent tilstod sin
Samtale med Broderen og i Et og Alt bekræftede
Willums Efterretning. Da der nu ikke syntes
Grund til at betvivle dennes fuldkomne
Paalidelighed, forandredes Situationen. Willum fik
ikke blot en lille Pengegave strax, men
Bataillonschefen gav ham ved Vink at forstaa, at
han kunde vente mere, hvis han fremdeles
vilde give dem Efterretninger, kort sagt
Willum saae sig pludselig forfremmet til fast ansat
Spion, hvortil han jo paa Grund af sit
Bekjendtskab til Folk paa begge Sider af Beltet
syntes ganske særlig skikket, medens man fandt
det saa naturligt, at han, der havde plattydsk
Modersmaal, ogsaa nærede de tydske Sympathier,
hvorom hans Adfærd denne Nat havde givet
tydelige Vidnesbyrd. Han lovede at være til
Tjeneste paa alle Maader, men saa maatte han
vel ogsaa faae Tilladelse til at sætte sin Baad
i Søen, thi det var ellers befalet, at alle
Beboerne langs Kysten skulde have deres Baade
trukne paa Land, og det var i alle Tilfælde
farligt at sætte dem i Vandet uden særlig Til-
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>