Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Varsko! Iagttagelser fra Kjøbenhavns Gader. Af Erik Bøgh. Med Tegninger af Alfred Schmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 G —
komme over hans Hoved, forsømte at holde Øje med
dem, der laa for hans Fødder. Hvad var derfor
naturligere, end at han en Dag, da han gik gjennem
Grønnegade, traadte fejl paa en Appelsinskal og
brækkede det ene Ben? Havde det velsignede
Nærved ikke været, vilde han utvivlsomt have slaaet
Hovedet i Stykker paa et Jerntrappetrin.
Var jeg Lovgiver eller blot Politimester — Gud
ske Lov, at jeg hverken er det Ene eller det Andet i
denne Lovløshedens og Forbrydervenlighedens
Periode! — saa vilde jeg diktere en streng Straf for
dem, der kaster Appelsinskaller, Rhabarberstilke,
Ræddiker, Kjærnehuse af Æbler og Pærer o. dsl.
paa Fortovs-Fliserne — analog med Straffen for dem,
der lægger Stene paa, Jernbaneskinnerne, men dog
noget mildere! En saadan Lovbestemmelse vil vi
naturligvis under de nuværende Forhold ikke kunde
vente, og derfor vil Snarerne forneden og Farerne
foroven vedblive at være lige store. Men ogsaa
forfra, bagfra og fra begge Sider kan som sagt
Ufærden nærme sig — selv om vi passer nok saa godt paa.
En fransk Rejsende, der med stor Sympathi
omtalte vor glade By, betroede mig engang, at noget
af det mest Ejendommelige, han havde bemærket paa
Gaderne, var Kjøbenhavnernes Tilbøjelighed til
pludselig at standse i Farten og gaa baglængs.
Det var en Solskinsmiddag, medens vi i tætsluttet
Marsch gik ned ad Østergade, at han meddelte mig
sin Iagttagelse, og førend jeg, der i Egenskab af
Indfødt aldrig havde bemærket denne
Ejendommelighed, var færdig med at le ad hans formentlige
Opdagelse, fik den sin Bekræftelse. To ganske unge
Herrer, der gik umiddelbart foran os og med stor
Iver debatterede et Samfundsproblem, var just komne
saa vidt i Debatten, at den ene maatte gribe til en
altfor vovelig Parodox. „Nej stop !" — raabte
pludselig den anden, svingede om foran ham og tvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
