Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1887 - Thomas Lange, af Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Lange.
Det fejler jo neppe, at der nu, da Thomas
Lange er død, vil være fuldt saa megen Uenighed,
som da han levede, om, hvor højt man skal sætte
ham som Digter. Nogle ville maaske overvurdere
ham og erklære Alt, hvad han har skrevet, for lige
udmærket, Andre ville trække fornemt paa Skuldrene
og i det Højeste anerkjende »Aaen og Havet« og
»De faldende
Blade«. Men
ligesom Alle
dog, trods
For-skjelligheden i
Opfattelse, vist
ville kunne
enes om, at -.f
Lange som
Digter var en
ejendommelig
Natur, der
havde i alt
Fald en Plet
af Poesiens
store Land,
som han kunde
kalde sin og
ingen Andens, saaledes vil Enhver, der har kjendt ham
nøjere, være klar over, at han ogsaa som Menneske
var af dem, hvis Skikkelse træder tydelig frem af
Mængden, og som man ikke glemmer.
Allerede hans Ydre maatte man lægge Mærke
til. Ansigtet havde store, smukke Træk, Øjnene
kunde faae en egen straalende Glands, naar han
talte, og han hilste med et ligefrem olympisk Smil;
hple Skikkelsen var kraftig og anseelig, og Have-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
