Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Christian Hall, af V. Birkedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24 —
af os, uden at det blev Fælleseje, Glæde eller
Sorg. Alle vore smaa eller større Hjærteanliggender
betrode vi gjensidig hinanden, og jeg ved ikke,
at der nogen Sinde kom en alvorlig Kurre paa vor
Venskabstraad. I vor lille Kreds, hvori der den
Gang sad tre tilkommende Ministre — Hall,
Monrad og Knuth, — havde vi rige Timer, samledes
skiftevis hos hinanden, oplæste Afhandlinger og
Digte, spiste saa til Aften og drak derefter »Biskop .
Naar vi saa efter et saadant-Gilde hen ad Natten
Arm i Arm gik ud til Langebro og stod der og
stirrede paa Maanens Skin hen over Kalvebodstrand,
da fik vort romantiske Sind Næring, og Drøm og
Virkelighed blandede sig sammen i vore Tanker.
Men stundum gik vore Ture længere bort, — til
Fredensborg, Helsingør, til Møen og Iselinge i
Sydsjælland, til Gjorslev i Stevns Herred.
Strax efter Tilbagekomsten fra en længere
Udenlandsrejse blev Hall ansat i det gamle
kongelige danske Kancelli, og jeg forlod Kjøbenhavn,
først som Huslærer, senere som Præst i Jylland.
Men vort Venskab hørte ikke op, fordi vi udvortes
skiltes, og skjønt han vistnok langtfra altid kunde
være enig med mig under min offentlige Færd og
vel ofte ikke kunde forstaa min Fremtræden, saa
brast Baandet imellem os aldrig, men han var stedse
tilrede med Hjælp og Bistand, naar jeg trængte dertil.
Da jeg saaledes første Gang sattes under Tiltale for
en Provsteret 1844, fordi jeg havde modsat mig
Kancelliets Forbud imod os Præster med Hensyn til
at udtale os skriftlig om Salmebogssagen — var
Hall strax villig til at forfatte de Indlæg for Retten,
jeg indleverede til den, da jeg selv forsvarede min
Sag, hvad der indbragte mig stor Berømmelse i
hele Egnen som en sjælden lovfast Mand. Mange
Aar derefter, da jeg atter sattes under Tiltale for
samme Ret, skrev han til mig et kjærligt Brev,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
