Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - W. C. E. Greve af Sponneck, af C. St. A. Bille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Frihed, givet det selvfølende Svar, at
»Ministeriet véd at hævde Danmarks Ret, Danmarks
Interesse og Danmarks Ære og tiltror sig at kunne
gjøre det«. Til Monrad, som fandt, at man
»sejrs-glad for fulde Sejl er styret ind i et Farvand, hvor
der findes mange blinde Skjær«, svarede han ikke
mindre selvfølende, at Ministeriet trode »fuldt vel
at kjende de Skjær, mellem hvilke Statsskibet
sejler«, men ogsaa »tiltror sig sikker Haand til
saa vel som nogen anden at føre Skibet gjennem
disse Skjær, hvis i øvrigt den almægtige dertil vil
give sin Velsignelse«. Da han blev spurgt, om
han til disse Skjær ogsaa regnede Danmarks Riges
Grundlov, aftiste han med Indignation denne
Sigtelse for onde Hensigter imod »den Grundlov, som
det nærværende Ministerium selv har kontrasigneret.«
Intet Under, at disse alt for selvtillidsfulde Ord
siden ofte blev førte i Marken imod ham under den
Kamp, der med stigende Lidenskabelighed førtes
imellem Regeringen og Rigsdagen.
Hovedgjenstanden for denne Kamp var den
Forfatningsforandring, som nødvendig maatte
foregaa, hvis der skulde skabes en Helstat. Ministeriet
vilde først have Junigrundloven indskrænket, førend
de ny Helstatsinstitutioner kaldtes til Live;
Rigsdagen vilde vide, hvad der gaves den og de nationale
Krav i Erstatning, førend den afgav nogen Del af sin
Magt. Forøget Anledning til Strid gav i Oktober 1852
Budskabet om Arvefølgens Ordning, der knyttede
Stadfæstelsen af det ny Dynasti til Vilkaaret om
Opgivelse af Kongelovens Arvefølge i Sønderjylland, og
det samtidig hermed fremsatte Forslag om Ophævelse
af Toldgrænsen og Sammenslutning af Monarkiets
tre Hoveddele i et fælles Toldgebet. Grev
Spon-neck, der alt paa sin diplomatiske Rejse havde
skullet bane Vejen ogsaa for Arvefølgens Ordning,
var medvirkende i det første, og han indbragte selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
