- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
101

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Sovekammerhistorie, af E. Skram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 101 —

sang med en mørkt farvet, paa en Gang
klangfuld og umusikalsk Røst. Han holdt ikke et
Minut op, og efterhaanden bildte jeg mig ind, efter
Rytmen i Sangen at kunne skjønne, at han gik op
og ned ad Gulvet i et lille Værelse med den
brølende Unge paa Armen. Alle mine Overvejelser
var i Begyndelsen hadefulde, for dette Barn var
min Fjende; men eftersom Nætterne gik, bestandig
og bestandig paa samme Maade, begyndte den
Omstændighed, at det var en Mand, der sang for
Barnet, at sysselsætte mine Tanker. Jeg fandt det
egent og rørende. Var Konen død, eller var hun
maaske syg? Laa hun paa Hospitalet, eller havde
Manden maattet sende hende til en Sindssygeanstalt,
efter at hun havde bragt dette skrækkelige Væsen
til Verden? Og saa lød denne-Sang saa besynderlig
forhaabningsfuldt. Jeg kunde fare op, naar Skrigene
var for afskyelige, og sige onde Ord ud i Mørket
om, at den Unge burde kvæles, men han, Manden,
gik ufortrødent op og ned i det lille Værelse og
sang med en Lyd i Stemmen, som om nu snart
alt vilde blive godt. Det var tydeligt, at Barnet
ikke var sygt, dertil havde det alt for uhyre Kræfter.
Det var et ondt Sind, der stred i det, og Sangen
kom efterhaanden til at lyde for mig som en
Kjærlighedsbesværgelse. Manden vilde tromme
sin Godhed ind i denne ophedede lille Hjærne,
der nu kun rummede Vildskab og stygge Lyster.
Og der var ikke Tvivl om, at hans Øjne lyste
ned paa Barnet. Naar Natten led, og Udbruddene
blev mindre voldsomme, sagtnedes ogsaa den
syngendes Stemme, og til sidst endelig, næsten altid
nøjagtig Klokken to, var Sangen bleven til en
Lullen, der var munter som en øm Spøg. Nu
havde han sejret for denne Gang.

Og saa var Manden efter det Hus at dømme,
hvori han bode, rimeligvis en Professionist eller

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free