- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
114

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Virkelighed paa Skuepladsen, af Erik Bøgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blandt andet fremstillede den Effektscene, hvorefter
Stykket var opkaldt med den mest drastiske
Naturalisme. Skuepladsen var delt i to Etager, og i
den øverste myrdede man et Menneske paa en
saa naturlig Maade, at der fra hans Saar løb en
Blodstrøm ned gjennem Loftet og overdryppede
en skikkelig Yngling, som sov i Værelset
nedenunder, og følgelig siden fik Skyld for Mordet. Det
fandt ingen raat.

Jeg har flere Gange hørt profane
Theater-gængere spotte over de ublodige Dolkestød, der
falder i de moderne Dramaer, og den stilfærdige
Maade, hvorpaa man udaander efter at have faaet
en Pistolkugle i Brystet eller en Portion Gift i
Maven, men efter hvad jeg har set af de mere
naturalistisk kopierede Dødsscener, tror jeg ikke
at Publikum, ja næppe nok Spotterne selv, vilde
foretrække den blodige Fremstilling for den
konventionelle, naar der var givet Lejlighed til
Sammenligning.

I den italienske Opera, hvor Dolken er saa
hyppig i Brug, og hvor Tenoren eller
Primadonnaen i Reglen synger den sidste Romance efter at
have faaet eller givet sig Dødsstødet, vilde en
Udmaling af Dødskampen være allermest
malplaceret, da Talens Ombytning med Sang er
tilstrækkelig til at betegne Operaen som en
Kunstgenre, hvis Stil ligger saa fjærnt fra Naturalismen,
som muligt. Men selv i Tragedien vilde en saadan
Efterligning af Dødskampen være utaalelig. Naar
man har set det patologiske Mesterstykke, som
Croizette præsterede ved at efterligne Giftens
kvælende Virkninger paa »la Sphinx«, Sarah
Bernhards Fremstilling af Andrienne Lecouvreurs
Vanvid og Død, efter at hun har lugtet til den
forgiftede Buket, og Ristoris rædselsfulde
Gjengivelse af den gamle, viljestærke Dronning Elisa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free