Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Journalistkalender, af Kak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 121 -
Blot ct flygtigt Blik paa Journalisternes Virksomhed
og Liv vil godtgjøre, hvorledes de som ingen andre er
knyttede til Jordens to Hovedbevægelser: den, som
angiver Aaret, og den, som betegner Døgnet. Der kan
tvistes om, hvorvidt det er dem, der retter sig efter
Verden, eller om det er Verden, der retter sig efter
dem. En saadan Strid vil jo kun være en Fortsættelse
af den gamle om, hvorvidt det er Jorden, der drejer
sig om Solen, eller om det er Solen, der drejer sig om
Jorden. I Virkeligheden gaar man rundt saa omtrent
lige lykkelig, hvilken Anskuelse man end har paa dette
Punkt; men der kan ikke være to Meninger om, at
Journalisterne er »med« i Bevægelsen. Og i samme
Grad som man lærer deres Virken og Færden at kjende,
vil man indrømme, at Journalistik mere maa betragtes
som en Sol, der lyser for Verden, end som en Smule
Drabanttilværelse, der laaner Lys og Liv udefra.
Aarets Maaneder.
Oktober.
Der er mange Slags Aar til i Verden.
Gjennemgaaende er de vel nok alle af ens Længde, men de
begynde til meget forskjellig Tid. Et Kalenderaar
begynder ved Nyaarstid, et Finansaar den i. April og
et Journalistaar den i. Oktober.
Med Oktober Maaneds Begyndelse vaagner
Journalisterne ikke blot til et nyt Aar, men saa at sige
ogsaa til et nyt Liv. Hvis de ikke paa denne Aarstid
følte sig fornyede eller foryngede, vilde de ikke have
Mod til at gaa den kommende Vinter i Møde med
dens Muligheder for Abonnementets Fordobling eller
Halvering, m ed dens uendelige og hvileløse Slid og
Slæb, med dens Møder, Fester, Middage, Bøger, Theatre,
Koncerter og meget mere, som Journalisterne skal
»nyde« og derefter omsætte i Tanker og Ord til en
bestemt Takst pr. Linje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>