- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
147

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Operaens Jubilæum, af Angul Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 147 —

Hovedelementet var det, man den Gang kaldte for
»Aria«, det vil sige en lille Melodi af ganske korte
Perioder, med hyppige Kadencer og en Mængde
Snørkler og Roulader, en naiv Form for, hvad vi
nu snarest vilde kalde for en Vise eller lille Sang.
Den udviklede Arieform med dens Tredeling er
senere opstaaet. Det forbindende Element har
været dannet af Recitativer, hvilende paa et tyndt
harmonisk Underlag. Hist og her forekommer enkelte
og ganske korte Ensemblesatser, i Almindelighed
tostemmige, men hen imod Slutningen, for
Stigningens Skyld, tillige fire- eller femstemmige,
hvorimod, efter Teksten at dømme, trestemmige Satser
ikke forekommer. Koret, som spiller en stadig
mindre og mindre Rolle, alt som Operaen udvikler
sig videre i denne Periode, optræder her kun ved
Slutningen af hver Akt, og da Personlisten ikke
indeholder Angivelse af særlige Korister, har Koret
næppe været andet end — rimeligvis flerstemmig —
Sammensang af de tolv agerende. Det hele maa
man tænke sig imprægneret af den ejendommelige
»Gout«, der giver disse gamle Operaer deres særlige
Duft å la Potpourrikrukke. Trods al Krigsguden
Mars’ Bramabaseren har der vel været mest af de
sirlige, kjælne og »angeneme« Melodier, som
fremfor alt faldt i Tidens Smag. Man var jo den Gang,
næsten et Hundredaar efter Operaens første
Fremkomst i Italien, kommet ganske godt bort fra det
antike klassiske Ideal, der oprindelig havde været
eftertragtet, og det, man nu havde tilbage af Antiken,
var kun de drabelige Gude- og Heltekostumer,
hvori Operisterne udsukkede deres søde Toner
og brillerede med deres endeløse Roulader og
Koloraturer. Det musikalske Apparat har rimelig
nok været meget tarveligt — i Orkestret Luthen,
dertil nogle Violiner, en Gambe, enkelte Blæsere samt
Klavicembalet. Mere behøvedes ikke for det alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free