Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Operaens Jubilæum, af Angul Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 153 —
et Tillæg findes forskjellige »Arier« til Kongens
Pris, sungne henholdsvis af »Der Dannemann«,
»Der Normann«, »Der Teutsche« Og »Der Morian«,
de fire Nationaliteter, der fryder sig under
Monarkens Scepter. Den Danske priser Kongen, som
den, i hvis Løvekrop der findes et Elefanthjærte (!),
Normanden lovsynger ham som den, der har hjulpet
i Hungersnøden, Tyskeren ser i ham Repræsentanten
for »die teutsche Redlichkeit« og den arme »Morian«
udbryder frydefuld:
»Was soli denn ein König haben,
Der uns evangelisch macht?«
Det var alt, hvad Morianen havde at glæde
sig over!
Operaen blev efter Bestemmelsen opført den
15. April, og man kan tænke sig den Sensation,
den vakte! Henrykkelsen var saa stor, at Kongen
bestemte, at Operaen skulde gives en Gang til, bl. a.
til Fornøjelse for de mange, der paa Grund af den
strænge Hofetikette ikke havde kunnet være tilstede
første Gang. Denne anden Opførelse fandt Sted
den 19. April, men fik et meget sørgeligt Forløb.
I Begyndelsen af Forestillingen udbrød der Ild i
Theatret, og den fængede saa rask i Træbygningen, at
denne i kort Tid var fortæret tillige med det
pragtfulde Slot Amalienborg. Over to hundrede
Mennesker indebrændte ved denne Kjøbenhavns første
og, heldigvis, hidtil eneste Theaterbrand. Som en
Prøve paa Datidens Journalistik aftrykkes en
Beretning om Ulykken i den i Kjøbenhavn udkomne
Avis »Maanedlige Relationer« for April 1689:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>