Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Operaens Jubilæum, af Angul Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 —
fra Brandstedet. Ogsaa paa Latin blev Ulykken
besunget i et langt, svulstigt Digt af Pseudonymet
Patridophilus »Carmen invectivum improbi
Pyrac-monis«. Ganske pudsig tager hin Tids
Begravelses-lyrik sig ud. En betegnende Prøve er følgende,
hentet fra et haandskrevet Digt, der slutter en af
Listerne over de døde:
»Hjælp Gud! Jeg daaner slut, mit Lives Lys gaar ud,
Mit Ansigt bliver hvidt, ret som en bleget Klud.
Mit Hjærte hopper op og ned i Bryste-Kammer,
Min Hjærte-Puls den slaar som Smedens store Hammer.
Et angestsvedigt Vand mig ud af Panden gaar,
Af Frygt og Bævelse til Bjærge Haaret staar.
Min Haand kan ikke Pen i Blækket her nu dyppe,
Min Arm som Espeløv af Skrækkelse maa vippe.«
»
Samt videre til Slutning:
»Hold op, læg Pennen ned, skriv ikke mer om dette.
Den Gud, som fælder ned, kan Land igjen oprette!
De, som er soved hen, opvaagne aldrig mer
I dette Kummerland, men sove nu i Ler.«
Ja, endnu 40 Aar efter udkommer der en
»Sørgesang« i Anledning af Ulykken, hvori det
med Henblik paa, at Branden opstod straks i
Begyndelsen, hedder:
»Med Lyst en Blink af Akten
Saaes i Comoedien,
Men Ulyst blev Extracten,
Ach, Ach, Tragoedien!«
Hvad blev der af Operisterne ? De Stakler, der
pludselig saa sig en lovende Løbebane berøvede,
synes at have maattet tage til Takke med hvad som
helst. Ja, nogle af dem er rimeligvis blevne
hvervede til Soldat og sendte med det Hjælpekorps
paa 7000 Mand, som Christian den femte samme
Aar forstrakte den engelske Konge Vilhelm den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
