- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
181

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30 % Réaumur, af Sophus Bauditz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Appetit og ved sin Værdighed, det gjør han.
Ubetinget Ærgrelse derimod har jeg af de engelske
Familier. Jeg vil ikke tale om, at det ligefrem
generer mit Øje daglig at se paa alt det tærnede
Tøj, de ugler sig ud i stortærnet som
Brolægning og smaattærnet som Postpapir — og jeg skal
heller ikke opholde mig ved, at det i 30 % Varme
er utaaleligt at se Mænd og Kvinder iførte
Ulddragter af Tykkelse som Hestedækkener, men hvad
jeg finder ligefrem uforskammet er, at de engelske
Familier altid skal klumpe sig sammen ved et Bord
for sig selv, lige som vi andre ikke var dem gode
nok. Ja, naar de saa endda var gemytlige
indbyrdes, men de sidder, som om de var hypnotiseret
stive, og gider ikke en Gang lukke Munden .op til
hinanden; den eneste af dem, de’r en Gang imellem
siger to Ord, er en lang Stængel, der ligner
»Dumme Peter« i en Cirkus, og som, naar han
taler, frembringer en Lyd, som om han gurglede
Halsen med Kamillethe. Saa gaar han desuden
altid med Hat paa i Læsesalen og er i det hele
umaadelig storsnudet, men han skal da ogsaa være
Lord, hedder det.

Efter Middag ryger jeg gjærne en Cigar i
»Kurgarten«, en meget pæn Park midt i Byen, der
om Formiddagen er aaben for alle, men som om
Eftermiddagen er forbeholdt de udvalgte, der har
løst et temmelig dyrt Adgangskort til den. Noget
mere aandsfortærende og deprimerende end denne
Vandring rundt omkring Dammen mellem hundreder
af pyntede og aldeles ubekjendte Individer er det
ikke muligt at tænke sig, og jeg tror, at selv du
vilde have Medlidenhed med mig, naar du saa
mig optræde i Tragedien »Parken rundt i 40 Dage<
saa længe vil nemlig min Doktor gjærne have,
jeg skal holde ud, men om jeg gjør det, er vist
et stort Spørgsmaal. — Kan du huske den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free