Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Døden. En apokalyptisk Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han læste en Bøn, idet han saa lige ud
for sig paa Væggen, hvor nogle Fotografier i Ramme
hang med Evighedskranse om sig.
Saa ståk han Kirkens Naademidler igjen i
Futeralet og ned i Baglommen, trykkede Nabokonens
Haand med et Nik henimod den døende: Det vil
snart være forbi! —
Han skubbede sit svære Legeme ud gjennem
Døren til Vognen, der skulde bringe ham til
Skovrideren. Og inden han havde naaet did, hvor den
rygende Buk ventede, var Madam Ditlef død og
hendes Sjæl allerede paa Vej did, hvor hun skulde
samles med sine kjære.
Lige strax mærkede hun kun, at hun gik
— snarest svævede frem — i natsort Mulm og
Mørke. Al Erindring, al Hukommelse syntes at
være udslettet hos hende.
Aa, nej dog, er dette Døden! tænkte hun ved
sig selv. Og i det samme lysnede det omkring
hende, og hun skimtede den bekjendte Knokkelmand,
der ranglende og skranglende, med Leen over det
skarpe Skulderben, gik forud som en overnaturlig
lang Vejviser.
Det lysnede lidt mere, uden at hun dog tydelig
formaaede at skjelne Gjenstandene omkring sig. Og
med den tiltagende Lysning vendte ogsaa
Hukommelsen tilbage. Hun erindrede saaledes, hvordan
Vinen havde smagt — at den havde været syrlig
og ikke nem at nedsvælge — og hun spurgte sig
selv med nogen Ængstelse, om hun virkelig havde
faaet Oblaten, eller om den ikke var falden udenfor
hendes tørre, sprukne Læbe.
Tænk, om den laa paa Sengelagnet endnu
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
