Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ewald: Højsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 —
og dødt. Ingeborg kølede sit Ansigt i den vaade
Hat og viftede sig med Parasolen. Men midt ude
i Sundet krusedes Fladen af en Brise, og derhen
styrede Oscar Muus Mørck.
»Der er ingen Ting saa svært for en Mand
som at forelske sig. Især da for en ærlig Mand
og en Mand, som kjender Kvinderne. Der er i
Kvindens Hengivelse noget, som skræmmer. Hendes
Haandtryk er som en Forlovelse, hendes Kys som et
Ægteskabsløfte for syv lange Liv. Og hvad skal en
stakkels Mand gjøre med alt det, naar han er drukken
af Elskov og giver alt, hvad han ejer, uden Tanke
om Gjengjæld eller Vinding eller Tab — blot fordi
han kan ikke andet? Mens han glemmer Himmel og
Jord og rækker Armene ud mod hende — — saa
kysser hun ham tugtig og kjønt og beder ham
tale med Far og Mor. Og husker han ikke, paa
hvilke Betingelser det var, hun gav ham sit Kys,
saa er han en Forbryder. Ikke fordi han elskede
for lidt, men fordi han elskede for meget. — Det
er ulige Kaar.«
Han talte stærkt. Og mens hun sad og lyttede,
var der ikke i hendes Tanke ringeste Reflexion
over Maaden, hvorpaa dette kom til hende — bare
Glæde over, at det kom.
Nu var de midt ude i Sundet, og Vinden kom
som ved et Trylleslag. Baaden stejlede som en
Hest, der sætter i Spring, og Sejlet fyldtes i et
Nu. Oscar Muus Mørck halede Skjødet stramt,
stemmede Foden mod Toften og satte Kursen
ret imod Sundkjøbing. Men Ingeborg satte sig
tilrette i Vindsiden og stirrede frem efter. Taarnene
voxede sig højere for hendes Blik, Byen foldede
sig ud. Hun syntes, den blev saa stor og saa tung,
og hun vidste, den var saa lille. Nu saa hun
tydelig Borgmesterens graa Gaard — og
Oberst-indens Vinduer stirrede højt fra Bakken i
Mørkegaden — hun syntes, der var fler i Dag end ellers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
