Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1890 med Portræter - Carl Christian Alberti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 34 —
officielt var traadt tilbage fra de aktive Politikeres
Kreds, men som alligevel betragtedes som en
Høvding i sin Lejr, indtil Døden kaldte ham.
Allerede i Fyrrerne blev Albertis Navn
indskrevet imellem dem, der kom paa alles Læber;
han kom ind ikke blot i de lovgivende
Forsamlinger, men ogsaa i Kjøbenhavns
Borgerrepræsentation. Ved sin første Fremtræden bares han oppe
af den nationalliberale Bevægelse, men han var en
af de første, der gik over i Bondevennernes Kreds,
hvor han siden blev en fuldtro Mand Livet
igjennem, og hvor han udrettede et Arbejde, der først
i en senere Periode af hans Liv blev vurderet
efter Fortjeneste.
Skjøndt Alberti kunde tale godt og klart, var
det dog ikke fortrinsvis som Taler, han vandt sin
Popularitet. Meget mere anerkjendtes han som
»den stille Magt«, der altid havde et fast Stade og
et godt Raad over for kritiske Situationer. Hans
Raad blev søgt og i Reglen fulgt baade af Førere
og Menige i Rigsdagsarbejdets forskjellige
Anliggender. Han var praktisk Jurist nok til at kunne
dømme klart og sundt om alle formelle
Spørgsmaal, og naar det gjaldt større Aktioner, der skulde
føres ud for »Vælgerfolket«, erkjendtes det
almindeligt, at hans Skjøn om dettes Stilling og hans
Indflydelse derpaa betød noget. Længe førend
Tunghørhed og Alder gjorde ham til Veteranen, der
forholdt sig tavs og afventende, havde han gjennem
sin Sparekasse og dens omfattende Organisation et
Tag som ingen anden i den sjællandske
Landbefolkning, og det faldt ikke nogen , ind at gaa Alberti
forbi ved Afgjørelser af Betydning.
Som Partifælle var Alberti derfor anset og
værdsat som faa. Som Politiker vurderedes han
selvfølgelig forskjellig, eftersom man var med eller
imod ham i de store Principspørgsmaal, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
