- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
93

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz: Anfægtelser. Novellette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 93 -

»Ja, han kan vel for den Sags Skyld blive
gift endnu,« mente Syvogfyrre, »for det er en helt
ung Mand, saadan henimod de Tredive.«

»Naa, ikke ældre«, svarede Løjtnanten
ligegyldigt, men tænkte ved sig selv, at det i
Grunden var ærgerligt, han ikke havde faaet Kvarteer
hos Doktoren nede i Kolstrup, hvor Kaptajnen var:
dér havde staaet to voxne Døtre i Haven, og
saadan i al Almindelighed var en Doktor dog i
Reglen at foretrække for en Præst — ovenikjøbet
en ugift, formodentlig en Stivstikker, hvem man
maatte konversere om theologiske Materier — naa,
man maatte jo tage Kvarteret, som det faldt.

Da Løjtnanten en halv Time senere red ind
i Venløse Præstegaard, kom en smuk, kraftig Mand
med en Hønsehund ved Siden tilsyne i den aabne
Dør og bød ham Velkommen; Løjtnanten sprang
af Hesten og præsenterede sig selv, Præsten viste
ham ind i Gjæsteværelset og sagde, at
Aftensbordet ventede, saasnart han havde gjort Toilette, og
da Løjtnanten havde faaet Støvlerne af og stod
paa Hovedet i Vandfadet, sagde han til sig selv,
at det første Indtryk af Kvarteret egentlig var
ganske tiltalende. »Og det er snurrigt nok«,
tænkte han, »min Vært ligner meget mere en
Militær end en Præst.«

Aftensbordet var fortræffeligt, Præsten drak
selv Snaps, og da Løjtnanten senere fik en Cigar
— en god Cigar — inde i Studereværelset og hørte
sin Vært forlange varmt Vand, befandt han sig
rigtig vel. Han sad just og tænkte paa, om det ikke
var rigtigst nu at begynde paa et eller andet
theologisk Emne, men han forskaanedes for
Vanskeligheden ved at træffe et Valg, idet Præsten
førte Krigen over paa Fjendens Omraade ved at
spørge Løjtnanten om de sidste Dages Øvelser.
Løjtnanten gav en kort »populær« Forklaring,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free