Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 107 —
kunde da rynke sine Bryn, men lod sig nøje
med at flytte Stenen bort med Foden.
- Hans Øje fæstede sig omsider ved Skoven,
hvor Bøgene stod spredt yderst ude og det
synkende Solbaal lyste rødt mellem Stammerne. Det
var nok sikrest, han skyndte sig en Smule, før
Natten faldt paa; Skoven var ikke lille, og han
havde endda et godt Stykke Vej, inden han naaede
Byen, hvor han havde ladet sit Tøj ligge. Der var
ingen, som ventede ham, ganske vist, og han kunde
vel sagtens faa dem banket op i Gjæstgivergaarden,
men det var dog ikke værd at bringe Forstyrrelse,
og det var bedst at faa sovet ordenlig ud, at han
kunde komme videre næste Dag.
Han gik til og var snart ved Skoven. Vejen
drog sig en Stund langs Træerne, men der voxede
høje Hasler ved Siden, saa han kunde ikke se ind
mellem dem. Han kiggede op ad Buskene. Mon
der blev mange Nødder iaar? Det var ikke til at
se dem i denne Skumring. Der løb nogle
Brombærranker. Aa Brombær! Saadan midt i September
at komme ind paa en afsides Mark, hvor Rankerne
laa tykt over Gærdet. Og saa bryde ind, hvor
Tjørnen var tættest og Bladene var vissenbrune i
Randen, og der laa gammelt Ædderkoppespind
over dem. Og saa rigtig gjøre sig tilgode med
de store, kulsorte Bær, — um! de svulmede og var
saa liflige og læskende. Men der skulde være blaa
Himmel og bleggylden Sol over Stubbemarkerne.
Stien drejede pludselig ind i Skoven, og han
saå den ligge for sig dyb og dunkel med store
utydelige Stammer og Løvets tætte Mørke foroven.
Det kom saa uventet, at han blev helt sært betagen
og standsede paa Stedet. Der var saa tyst, at de
stille Marker, han nys forlod, nu syntes ham
larmende. Det vinkede ham derind, og det skræmmede
ham derfra. Han havde som Barn været skovvant;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
