Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
saadan fjerne, lokkende Valdhornstoner, det er
Skovens Musik. Og saa faar man Flyvegriller og
Zigøjnerlyster.«
Han holdt ikke af det sidste Ord. Det var i
hvert Fald ikke naivt. Han begyndte at tale om,
at han vist desværre maatte afbryde den
behagelige Samtale, men der var en lang Vej til Byen,
og han var ikke kjendt med Skoven.
Hun mente, at saa lod han nok være at finde
Stien nu. Men det skulde han bare ikke tage sig
nær; hun skulde gjerne vise ham Vej.
Naa, saa hun var ikke bange for at gaa i
Skoven saa silde?
Bange? Hun kjendte alle Stierne paa sine
Fingre. Og der kom aldrig et Menneske i Skoven,
efter at Solen var gaaet ned.
Han havde mest Lyst til at sige nej, men han
ærgrede sig over hendes Sikkerhed; han var vis
paa, hun bare var saa kjæphøj, fordi hun gik ud
fra, at han vilde sige nej. Det kunde være
morsomt at tage hende paa Ordet, og saa se den Mine,
hun vilde sætte op. Og der var virkelig mørkt
derinde i Skoven, og der kunde gjerne gaa
Sideveje ud fra den store Sti.
»Det er jo rigtignok at vende op og ned paa
Forholdet,« sagde han spøgende. »Jeg burde jo
være den beskyttende Riddersmand, og saa er det
Dem, der vil gelejde mig. Det bliver da nærmest
Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse, jeg kommer
til at agere.«
Aa, det skulde han saamænd ikke tage sig
nær. Han kunde bare bilde sig ind, at han fulgte
hende. Det kom altsammen an paa, hvordan man
selv tog Sagerne. Kom saa!
Hun stod op og bandt Tørklædet om sig og
gik afsted. Han fulgte Side om Side med hende.
Hun blev ved at pludre løs. Hun havde altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
